PINK

PINK
– digt skrevet af Marlene Evensen
efter inspiration fra Jørn Henrik Olsens maleri: “Båret af en vinge”

Hun kom sejlende ud – som af intet
Hvem havde hængt hende der
og hvorfor var hun rød?

I en verden fyldt med kasser – var hun dejlig.
Hun var en engelsfryd, en tulipan, en kornblomst
men ikke det sidste nye skud.

Der var noget ved hendes skørt – det rørte ganske let på jorden
da hun fejde hen
over jorden, som var fuld af aske.

Foran sejlede havet ud – husene gled ned i havet.
Sten for sten blev alt brudt ned
småbørn gav sig til at kaste

de sten – som skulle have været byggesten
var pludseligt blevet til store klatter
intet var nyt og intet afprøvet.

Udenom var solen – det var en verden i virvar.
Der havde været ønske om sommerfugle
men det blev til noget andet.

Hun sejlede ud med et omvendt bord på ryggen – med perler på
afgrænset, afstukket og afmålt
med afmagt og afslag af folket.

Hun havde sin egen rytme – sine egne vingers slag
Når man så nærmere efter
var hun to. En ny hver dag.

Det røde folk tilbad hende – hun var af samme kulør
Der var genkendelsens pletter
som gav dem godt humør.

Andre verdener så det som en begrænsning – at hun var så stor
hun fyldte jo hele horisonten
og var hele det røde folks mor.

For en stund var der krig i verden – noget skal tid jo gå med.
Det er her, vi hænger
mens det røde folk beder til os.

Hvordan kom det så ind med at bliver båret – spørger du?
Hvordan bliver DU båret
af den store Lady i Pink?

Hvilken verden er du I? – Har du et pas?
Hvilken tilstand er du i
når du går mellem blå og pink?

4.8.2012