To valg

(12 e Trin)

I Jakobsbrevet hører vi følgende:

Brødre (og søstre).  Alle begår vi mange fejl. Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. På samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. (Jak 3,1-12).

I Matthæus, siger Jesus til os: »Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. (Matt 12, 31).

 

REFLEKSION:

Vi har to valg:

Vi kan vælge at gå den vej, som Gud ønsker, vi skal gå, eller vi kan vælge at gå den vej, som vi selv ønsker at gå.

 

Med andre ord: ”Vil du med eller vil du ikke med”?

 

Det er et radikalt spørgsmål, som mange tit har spurgt os om – og som vi også tit selv spørger os selv eller andre om:

”Er du med eller er du ikke med?”

 

Det er som en lille flok børn i sandkassen, som netop har opdaget hinanden og gerne vil lege med hinanden – eller være med i legen. Hvis vi bliver spurgt, bliver vi glade, og hvis vi ikke bliver spurgt – bliver vi kede af det.

Der skal ikke så meget til, bare et lille spørgsmål er med til at bestemme hele den dags farvning af humøret – bliver den en god eller dårlig dag – en gul eller blå?

 

Når vi bliver større sker det samme i skolen – på arbejdet – eller derhjemme, hvor vi egentligt gerne ville være trygge:

”Er du med, eller er du ikke med?”

 

Jesus er hård ved os i de tekster, vi lige har hørt:

Vi kan glæde os over, at Gud stort set kan tilgive hvad som helst – men kun en ting, findes der ikke tilgivelse for: Den utilgivelige synd, som det er at vende Gud ryggen og sige ”nej tak” – ”ellers tak” – til frelsen.

Vi har en stor og rummelig Gud.

Han har sagt, at vi må få det, som vi beder om, dersom vi beder om det.

Han lytter, og det er som om, at han nærmest ikke kan høre negative ord og negative forestillinger:

 

Hvis vi siger til ham:

”Vi vil gerne have en lille frisk brise hen over os her i sommervarmen – så sender han en storm, så vore sejl blafrer og hængslerne larmer og banker mod masten.

Hvis vi beder om bare at få det en lille smule bedre – ligesom at vandkæmme håret lidt for at holde styr på krøllerne – så kruser han vores hår, så det bliver fyldt med ugler.

Når vi gerne vil bede om healing af vore sår og fred i vores liv – så skubber han vores liv over i tumult og lader sårene springe op, så vi bliver nødt til at se på dem, og han bliver ved med at skubbe, til vi bliver i stand til at elske andre så meget mere, fordi vi også selv er fuld af huller.”

Han kan ikke tilgive den utilgivelige synd:

Han kan tilgive vores oprør mod ham, ligesom vi som børn gør oprør mod vore forældre – men at sige nej til ham, sender mennesket ud i ødemarken, på en lang og ensom vandring, hvor Jesus vil stå på hver eneste gadehjørne få at få dig og mig til at se ham igen – både hans menneskelighed og guddommelighed.

 

Lad os bede for dem, som går hvileløst rundt udenfor nåden.

 

Det, er det eneste, vi kan.

 

BØN: Lad os bede:

Vor Far

Du som er i himlene.

Helliget blive dit navn. Komme dit rige.

Ske din vilje, som den sker i himlen, således også på jorden.

Giv os i dag, vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.

Fri os fra fristelse, og fri os fra det onde.

for dit er riget, magten og æren i evighed.

Amen.