Sammenbrud

Sammenbrud
af Marlene Evensen

Jeg sidder i et tomt kontor
alt er pillet ned – der er ingen ting at se.
Jeg sidder med armene ned
med hænder vippet ned – og alt kan ske.

Som var jeg bundet fast i en stol
hvor alt var bundne krav – i en bundet tid.
Nu sidder jeg stille i et tomt kontor
med hovedet ned – og masser af tid.

Jeg sidder og ser på min krop.
Det, der før var fedt – er nu bare fed.
Der er gået en masse år på det her sted.
Hovedet var hjernen bag – utroligt, at min krop fulgte med.

Nu kan jeg ingen ting, sidder i et tomt kontor.
Jeg skal have rejst mig – men jeg har glemt hvordan.
Jeg skal have rejst mig fra det tomme kontor
hvor der intet er at se – hvor det kun er kroppen, der kan.

                                                     
2012