Videre
– digt af Marlene Evensen
Tænk at et sammenbrud kan vokse sammen!
At et nej kan blive til fryd og gammen.
Det, der knagende gik fra hinanden
var bare en tid i et liv, og ikke hjertet eller forstanden.
To brudte flader på en jordskælvsplade
var sokler for et fundament, hvor jeg alligevel kunne træde.
Nu hinker jeg rundt på kæmpe klippestykker
og svæver rundt i universet uden støttende krykker.
Jeg tillader mig selv at grine midt i en regnbue
og oplever solen perle ned i en myretue.
Jeg har ingen mål og midler.
Jeg hinker bare glad videre.
Dejlige ord :-))
kære Marlene, jeg gik og tænkte på hvordan du har det nu -og så læser jeg dette lyse digt! dejligt, knus herfra