Johannes’ fængsel. Lyset i mørket.

Lysandagt i Natkirken på Strøget, Helligaandskirken 2012-12-14
ved pastor Marlene Evensen

Prædikendigt af Marlene Evensen
Cellist Anders Grøn: J. S. Bach: “Arioso” Cantate BMV 156.

Præsten: Lad os bede:

Frans af Assisi’ bøn:
Gud, gør os til redskaber for din fred:
hvor der er had,
lad os så kærlighed,
hvor der er krænkelse, tilgivelse,
hvor der er tvivl, tro,
for hver en fortvivlelse, håb,
hvor der er mørke, lys,
hvor der er bedrøvelse, glæde.
Amen.

Indledning:

På søndag er det tredje søndag i advent, og der skal vi høre om dengang, hvor Johannes Døberen sad fængslet og var afskåret fra at kunne gå rundt sammen med Jesus. Han kunne derfor ikke opleve, at Jesus gjorde undere og tegn, der viste verden, at Jesus virkeligt var den Messias, som alle havde ventet på.

Mørket og ensomheden i fængselscellen fik ham til at tvivle. Han tvivlede på Jesus, nu, hvor han var alene.

Han oplevede, hvor umuligt det er, at opretholde ens egen identitet og fornemmelse af tid, når man befinder sig i et tidspunkt af ens liv, hvor alt føles mørkt omkring en.
Nu sidder vi her og har fået bragt lyset til os – fra menneske til menneske – medmenneske til medmenneske.
Som Frans af Assisi engang kærligt konstaterede:
”Alt mørket i verden kan ikke udslukke lyset fra et stearinlys”. – Lyset er kommet til verden!

Det er det, vi oplever her frem mod julen, hvor adventstiden minder os om, at verden var fuld af mørke, indtil Guds søn kom til jorden og bragte lyset med sig til os alle.

Evangelisten Mattæus skriver således om Johannes:

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham:
»Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«
Jesus svarede dem:
»Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.
Og salig er den, der ikke forarges på mig.«
(Matt 11,2-10)

Prædiken-refleksion:

Vi sidder i mørket
forskudt fra virkeligheden
i hver vore fængsler
med hver vore længsler.

Når vi er i mørket
er alt det, der er os
uden kant og uden tid.
Uden håb og uden bid.

Det er lys, der gir form.
Det er lyset foran os.
Det er lysene omkring os
over os og igennem os.

Det er i lyset vi ser
hvem vi er – hver især.
Han kom med lyset til verden
og vi kom til at færdes i den.

 “You don’t know, what love is
until you’ve learned the meaning of the blues.”

Vi rækker ud med ord
men de skal ud gennem gitre.
Vi kan intet se
og ”intet” tar os.

Vi sidder i mørket
I hver vore celler.
Johannes sad i sit (fængsel).
Jesus gik rundt og gjorde undere.

Han søgte ind
og døren blev lukket op.
Midt i alt det sorte vælded lyset ud
gult.
I en stilhed som i sne
hvor alt er knitrende koldt
sprang hjertet op
hult
uden indmad,
ting, solgt.

Vi søger ind
og din favn slår hånden ud.
Rundt om alt det bløde strømmer varmen ind
rødt.
I en verden fuld af larm
hvor alt er
udenbys
blev en længsel født
da du fyldte os
med lys. 

Cellosolo

Du blev vort lys i mørket.
Du, der blev Ånd og kød.
Nu sidder vi med lys i mørket
fulde af liv på DIT skød.

Amen.