Forfængelighed – Kingotema og middelalderens dødedans

2013-03-01 Lysandagt i Natkirken på Strøget, Helligaandskirken
ved pastor Marlene Evensen

Bøn:
Herre, dagene svinder bort mellem vore hænder,
og vort liv med dem.
Men du forbliver.
I går, i dag og i morgen er du den samme.
Fra evighed kender du os.
Vor fremtid er i dine hænder.
Gør os beredte til alt det, du vil med os.
Det beder vi dig om i tillid til din trofasthed.
Amen. (Efter den katolske messebog).

 

Refleksion:

Aftenens tema er i salmedigteren Kingos tegn.
Han gjorde op med alt det, som vi ud af forfængelighed har lyst til at holde fast ved, og han satte menneskelivet ind i en større ramme; nemlig i evighedens perspektiv.
På søndag er det 3. søndag i fasten, og her handler teksterne om samme emne: Her hører vi en advarsel mod at lytte til tomme ord, og at vi i stedet skal lytte til folk, som taler Guds kærligheds- og visdomsord:

Paulus skriver:
Den Nye Aftale: [Gud elsker jer. I er hans børn, og derfor skal I følge hans eksempel. I skal elske hinanden ligesom Kristus elskede os. Han gav sit liv for vores skyld, som en gave og et offer af den slags som Gud godt kan lide. Hold jer fra grove bemærkninger og tom snak. I skal hellere takke Gud. I ved jo godt at de, der er utro, grådige og umoralske – de der dyrker afguder – ikke får adgang til Guds og Kristi rige.]

Engang gik I rundt i mørke, men nu har Kristus fyldt jer med lys, nemlig alt det der er godt, rigtigt og sandt. I skal leve på en måde så I viser at I tilhører lyset. (Ef, 5,1-9).

 

(Musik og sang indleder):

Forfængelighed.
(Inspireret af Kingos: ”Far, verden, far vel” og
Sade: Your love is King. Og om Vanitas – livets forf-/g-ængelighed i barokkens fremstilliing).

 

Forfængelighed
du lokker mit hjerte af led.

DIN slags kærlighed er konge.

Du kroner mit hjerte
og dine ord synger i mig.
Det snurrer rundt i mit hoved.

 

Det kører rundt
og jeg vil have mere
og det river mit hjerte af led.

 

Jeg vil have mere
og det hersker over mit hjerte.

Og det får mig til at synge.


Det hersker over mit hjerte.
Det får min sjæl til at synge
og jeg synger efter mere.

Jeg vil have mere.
Det får mig til at danse indeni.
MEN DIN kærlighed er konge.

 

Det kører rundt og rundt
og det hiver mit hjerte af led
i uendelighed.

Forfængelighed!

 

Forfængelighed!

 

Jeg er som døden og pigen:
Jeg tror, jeg har travlt med en masse ting
– men jeg ligger på en sofa og kikker ind i et spejl
uden at se på andet, end mit eget ansigt.

Rundt omkring ligger døde ting:
Blomsten, jeg fik af ham, er visnet – visnet.
Frugterne på bordet har tabt deres form og ligger rynkede tilbage – rynkede.

Et lys er gået ud – er nedbrændt og gået ud.

Forfængelighed.
Du slukker og lukker.

 

Jeg vil have mere
og det hersker over mit hjerte
og det hiver mit hjerte af led.

 

Frugterne har tabt deres form
og jeg vil have mere.
Den slags kærlighed er en slags konge.

 

Men det er forgængelighed.
Det er ikke noget, der bliver ved.
Det er døden og blomsten
og lyset, som gik ud.

Jeg kedes nu ved
forfængelighed.
Og med sjælen af led
ønsker jeg noget, der bliver ved.

 

Amen.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s