Digt af Marlene Evensen 2013-09-09
Jeg er på rejse i Kina.
Svalerne er blå og markerne gule.
Jeg svæver af sted
som den eneste
med åbne øjne og hjerte
og konfronterer min smerte.
Jeg duede ikke som mor.
Det har sat sig som blodige spor.
Jeg kører af sted med et tog.
I ryk kører toget af sted.
Er jeg den eneste
som er til stede i regnen
der siler nedad
fra en himmel, jeg ikke kan se
for skyer og dråber og sne.
Jeg er på rejse i Kina.
Alt er gult og blåt omkring mig.
Toget rykker i svellerne
og jeg rykkes ud af mig selv.
Jeg rejser og rejser.
Rastløsheden driver mig af sted
fra sted til sted.
Jeg kan ikke følge med.
Men jeg må af sted
på min rejse i Kina.
Blå svaler og gule korn på marker.
Eller er det Kina? Mongoliet,
hos samerne, japanerne?
Det hvide er væk.
Ingen englevinger over rismarker
med vesteuropæisk regn over guldbuddhaer –
fremmede figurer på et sted
hvor mit hjerte ikke er med.
Ditlev har torsk med til os!
Han sætter dem foran hoveddøren.
Det var bare det, jeg ville sige.
Skriv et svar