Tænk at der stadig findes roser
på en regnvejrsdag.
Jeg takker dig
fordi du stadig ser noget godt i mig.
Tak fordi du aldrig giver op
og bliver ved med at gå
ligesom mit hjerteslag
er du tæt på mit hjerte og min krop.
Du har været min sol så længe
at det knaser i mit sind.
Du har fyldt mig med en sprødhed
fordi jeg har dig ved min kind.
Jeg mærker stjerner, der lyser
i den mørke nat.
Mærker spidserne, der ridser
når du kalder mig din skat.
Der er stadig så meget koks
når jeg mister fundamentet.
Men du bliver stædigt ved og
holder om mig – stadig uventet.
Så lang tid er der gået.
Hvad fik du igen?
Du sender stadig roser
på en regnvejrsdag, min ven.
Digt af Marlene Evensen 2013
Skriv et svar