Ved du hvad? – Om uendelighed.

Digt af Marlene Evensen 2013.

Jorden svinger i sin akse.
Solen er en grøn planet.
Begge del af en galakse
som har stjernerumstapet.

Ingen ved, hvor grænser ender.
Ingen ved, hvor stort er småt.
Ingen ved, hvor alt begynder
i et loopeformet plot.

Hvis nu alt er helt uend’ligt
– er så det, der skete sket?
Og vil det, som kommer komme
– som en del af noget helt?

Er hver lille prik i luften
sikkert del af noget stort?
Alt betinges med fornuften
vejes, måles, gudegjort?

Stjernekredse efter kredse
kredser rundt om det, der er.
ER jeg kommet for at blive
– eller er jeg intet værd?

Er jeg landet på et øje
med en kikkerts kikkertblik?
Mens jeg kikker ganske nøje
på et sandkorns mekanik?

Pludselig slår det ned i tanken
at jeg er her lige nu!
Jeg kan mærke hjertets banken
i et stille lille nu.

I en anden kreds, som kredser
går en videnskab’lig mand.
Er vi lissom to parnasser
der berøres i en rand?

Jeg kan mærke himlen hænge
som en udspændt hem’lighed.
Hvor begyndelse og ende
hvisker om uend’lighed.

Det, vi ikke ser og ejer
er det store overblik.
Det, som fik betydning, vejer:
Det, vi gav og det, vi fik.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s