Isajs stub – Jesus, Stinissen og Mandela

2013-12-06 Lysandagt i Natkirken på Strøget
ved pastor Marlene Evensen

Isajs stub
Bøn:
Herre,
Vi afventer dit komme,
med forventning og taksigelse og en god del frygt. Kast dit sande lys ind i vort hjertes afkroge og ud i vort samfunds enorme ødemarker, for at vi med større klarhed må se herligheden i det skaberværk, du er kommet for at forløse.

Indledning:
På søndag er det den anden søndag i advent, hvor vi hører profeten Esajas fortælle:

Tekst:
Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; han lever og ånder i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører; han dømmer de svage med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse. Han slår voldsmanden med sin munds stok, og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige; retfærdighed er bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter. Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen. Spædbarnet leger ved slangens hule, det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul. Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund. På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed. Es 11,1-10

Refleksion:
Det har været en sorgfuld uge, vi netop har været igennem.
Den kristne verden har mistet en person, som kom til at betyde uendeligt meget for mange både katolikker og protestanter her i Skandinavien – her taler jeg om Wilfrid Stinissen. En anden person, som har betydet uendeligt meget for hele verdenen sov ind i nat – her taler jeg om Nelson Mandela. Han blev et lys for hele verden, og mindede os om, at der stadig findes mennesker, som gør en forskel ved at stå frem og påtale social og racemæssig og økonomisk uretfærdighed og kræve ligeværd og medmenneskelighed og demokrati.

Når vi ser på disse to mænd, er det nemt at se Jesus i deres øjne. Det er nemt at se en bror, som har trådt stier for os, for at gøre verden til et bedre sted at leve i.

Wildrid Stinissen skrev i sin dagelige andagtsbog, ”I dag er Guds dag” følgende til i dag, den. 6. december:

”Dit indre er fordærvet.

Uanset, om du er bevidst om det eller ej, bærer du i dit inderste en længsel efter Gud, en kærlighed til ham. Derfor handler din åndelige udvikling egentlig ikke om noget andet end at vende tilbage til dit dybeste indre.

Der er du fuldkommen frisk. Der findes ingen synd. Der er du et ufordærvet billede af Gud. At du har vendt dig bort fra Gud, har skadet dette billede, men intet har kunnet ødelægge det helt. Selve skaden består netop i, at du ikke længere lever helt i dit inderste i det centrum. Dér er alt rent og uskadt.

Dit centrum har du altid hos dig. Hvis du har lidt erfaring med bøn og indre samling, ved du, at du allerede nu har en hellig bolig indeni dig, hvor du er helt forenet med Gud. I benådede øjeblikke har du måske fornemmet noget af det lys, som findes dér. Du kan endnu ikke indrette dig definitivt i dette lys. Men vejen, du må gå dag for dag, er en stadig dybere indtrængen mod dit centrum.

Når du til sidst er derinde, er det Kristus, du finder dér. Det strømmende liv, som du opdager inden i dig, er Kristi liv. Dit ægte liv er hans liv.

Kristus er ikke i dit dybeste indre som en fremmed, én du kan tale med og lytte til, men som alligevel har et andet liv end du. Han er dit liv. Du er ét med ham, som lemmerne er ét med hovedet, som rankerne er ét med vintræet. Det er Jesu eget hjerte, som banker i dit bryst og gør dig levende”

Nelson Mandelas mest kendte citat er:

”It always seems impossible until it’s done” –
”Det kan synes umuligt, indtil det er fuldført”

Disse to mænd gav os ord, som vi kunne forstå os selv bedre med og som ikke bare var varme ord, men ord, som indbyder til handling for en bedre verden at leve i.

Vi må begynde i det små.

Et lille skridt af gangen med det store mål for øje.

Med Guds retfærdige rige for øje.

Vi har Jesus som forbillede.

Han var en lille kvist på Isajs stub.
Isajs stub var verdens mindste og mest ubetydelige tjenerinde – Maria, som var værdig til at bære Guds søn ved sit hjerte, fordi hun netop var så lille en tjenerinde.

Det kunne synes umuligt, at han kunne fødes som et lille barn og blive lagt i en trækrybbe og ende sit menneskeliv på et korstræ og opstå fra de døde.

Det kunne synes umuligt, at en terrordømt sort mand fra ANC og en hvid regeringsleder kunne afskaffe apartheid i Sydafrika gennem et samarbejde og sammen modtage en Nobels fredspris.
Det kunne synes umuligt, at vi, der nu lever i svære og forvirrede tider, som Stinissen sagde, ”hvor de fleste mennesker er trætte og slidte og lider af komplekser og neuroser, at Gud i sådan en tid lader en ny hellighedstype træde frem. En, der ikke består i det, den katolske Kirke gør, når man saligkårer – hvor man undersøger om kandidaten har levet dyderne på en heroisk nok måde – men en hellighed, der består i en accept af egen svaghed. Det er i vore fiaskoer, vi mest af alt kan møde Gud. Når vi stiller os midt i vor svaghed og råber til Gud om barmhjertighed, så kommer vi Gud nær.”

Stinissen udtalte i den sidste tid af sit liv:

“Jeg tror at Gud i denne kaotiske tid er tilbøjelig til at dispensere fra det gamle hellighedsideal. Jeg ville næsten sige, at det nu er tid til helgener på dispensation. At Gud lader sin barmhjertighed strømme rigeligere over os end tidligere. Gud tager os elendige mennesker, hvor vi er. Han arbejder med det forhåndenværende materiale.
Han har ikke ændret plan med os mennesker, Han ønsker også nu i vore dage, at vi bliver hellige. Måske er det vor tids særlige nådegave at få en dybere forståelse af hellighedens væsen: At hellighed ikke består i at være fejlfri, men i en grænseløs tillid til Gud”.

Lige nu befinder vi os i tiden frem til jul.
Lad os bruge dagene – bare lidt tid hver dag, til at finde ord og handling til de ting, som – lidt af gangen – kan forandre verden til et mere helligt, retfærdigt og ligeværdigt sted at være i.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s