Demaskering

Digt af Marlene Evensen

Jeg er det der er i mellemrummene
mellem min form og mit fysiske indhold.
Det du kan røre og flytte rundt på.
Det du spørger efter når du længes
længes efter det som du ved er dig.

Du søger at ophæve den forskel
som er tid og sted.
Men vi er hvert sit sted
i samme univers
og din hånd kan røre min overflade med limtråde
men du kan ikke røre det
du allerhelst vil røre
ikke fordi det er urørligt
men fordi det er ubærligt
luftigt
af en anden verden
i tankernes og mindernes og drømmenes spindelvæv

af det du allermest savner
og ser i øjnene
i et glimt i spejlet
i mine øjne
når maskerne er faldet et rastløs dag
uden for tiden
på stranden
ved tidens ocean
et sted.

Du er det der er i mellemrummene
mellem din form og dit fysiske indhold.
Det jeg kan røre og flytte rundt på.
Det jeg spørger efter når jeg længes
længes efter det som jeg ved er mig.

Jeg søger at ophæve den forskel
som er tid og sted.
Men vi er hvert sit sted
i samme univers
og min hånd kan røre din overflade med limtråde
men jeg kan ikke røre det
jeg allerhelst vil røre
ikke fordi det er urørligt
men fordi det er ubærligt
luftigt
af en anden verden
i tankernes og mindernes og drømmenes spindelvæv

af det jeg allermest savner
og ser i øjnene
i et glimt i spejlet
i dine øjne
når maskerne er faldet et rastløs dag
uden for tiden
på stranden
ved tidens ocean
et sted.