Bag ved – levende

Digt af Marlene Evensen 2014

Kærligheden bag det hele
hvor alle mine spil er spillet igennem
og mit eget selvbillede er revnet
og jeg ser mig selv stå
og slå mit spejlbillede i stykker
med den kæmpe kølle
som jeg forsøgte at slå alle de andre
ihjel med.

Bag ved det hele
den urstrøm af kærlighed
hvor jeg ser alle mine kampe
ikke var kampene værd.
De var drevet af længslen bag
fra alt det, jeg ikke fik
som fik mig til at kæmpe.

Det endelige kollaps
hvor mit elfenbenstårns mure
sprækkede,
blev væltet omkuld
af gigantiske kræfter
ude fra mig selv og mine egne evner.
Blev væltet omkuld
og mærkede vandet tage fat
i mine hæle og fødder

og glide ud
sammen med den brusende elv
hvor alle maskerne dækkede overfladen
og videre ud på det åbne hav
hvor alt bliver stille
og jeg flyder rundt
i min flæsede kjole
båret oppe
ikke længere af mig selv eller min vilje.

Bæres oppe med armene ude
som flyvende
mellem to verdener af himmel og hav
i det blikstille, vuggende vand

helt nær mig selv
når mine sanser deles mellem vandet
som lukker mine ører op
for mit eget indre liv og hjerteslag
og luften
som rører mit ansigt med varme hænder
og hver brise ånder liv ind igen
i mit sønderslåede liv.

Jeg kan ligge der
i den evige sol
og turde være alene og i live
min agenda bag
hver evig eneste levede dag.