Regn

Der står efterår på vor kalender.
De store hænder har vendt bladet
sommeren ender.
Hvert år er det den samme modne tone
som minder om, at sommer, sol og varme ikke
kan blive evigt boende.

Det er høst og blade dratter ned fra vinduer.
Der er herrer indenfor
og fruer udenfor.
Hvert år er det den samme modne tone
som minder om, at alder, år og fylde ikke
evigt kan blive boende.

Vi rækker ud og ser på vore hænder
at de rækker ud som store grene
krogede de ender.
Hvert år er det den samme modne tone
der skubber grenene mod ruden hvor
vi bliver boende.

Har jeg sagt dig at dit hår og smil mig tænder
at orange, brun og glød
er det, som brænder?
Hvert år er det den samme modne tone
som klinger ind i ildens gule land
og gør mig gloende.

Nu kommer regnen blid og dernæst ned i stænger.
Nu bliver alfarvej og kringelkroge
mine venner.
Hvert år er det den samme modne tone.
Jeg skiber ud i regnvejrsdigte
og bliver stående.

Nu kommer tiden hvor jeg længes og forsvinder
ind i hvert et sommerminde længslerne
mig sprænger.
Hvert år er det den samme modne tone
jeg hører på min indre vej
i grænsezonen.

Og hvor er du som holdt mig vågen og blev stille.
Hvor er alt det vi skulle nå
og det vi ville?
Hvert år er det den samme modne tone
som runger hult og vådt og tørt
hvor jeg blev stående.

Digt af Marlene Evensen