Frelseshistorien

Søndag efter søndag læser præsten stykker op fra biblen med den største selvfølge, som om at menigheden kender historierne så godt, at man bare lige hopper på, og kender det, der gik forud og det, som kommer efter.

 

Det er lidt som med livet – vi kender vores egen historie, men vi kender ikke de andres.

 

Meget kan vi gætte, for vi ligner hinanden meget med at blive født, vokse op, blive ung og være fuld af drømme, blive ældre og meget klogere, og så er det slut og vi skal til at savne eller være taknemmelige.

 

Hvordan er det med biblen?

Er den, som enhver anden bog?

Den begynder, har en historie og ender på den sidste side.

Den fortæller om de store ting i det små og de små ting i det store.

Som enhver rigtig god historie skal – når den er et eventyr, en fortælling, et folkesagn eller en myte om alt det, vi ikke kan forklare, men prøver at sætte ord på og blive klogere af.

 

Sådan er biblen.
En bog fuld af historier om livet, hvor vi kan genkende os selv og hinanden. Se, at vi er forskellige men alligevel gjort af det samme stof.

 

Den fortæller den historie, som tidligere tiders mennesker forklarede om, hvordan vi blev til. Hvordan jord og himmel blev skabt med et formål og ikke bare ved en tilfældighed. Den fortæller om dig og mig, som heller ikke bare er en tilfældighed, men at der i hvert fald er en, som vil os og mener, vi er gode nok, som vi er: At vi ligefrem er værd at elske.

Den fortæller om det at være menneske. At verden går i stykker, når andre ikke ser, hvem du og jeg er på vores grønne planet. At mennesket hele tiden kæmper for at få alt det, det længes efter af mad og tøj og familie og venner og meningsfuldt arbejde og en fremtid, som rækker ud over næste skål mad i morgen.

At der må være en mening med det hele, som er større end den, som du og jeg kan realisere i vores dagligdag.

 

Det er det biblen handler om.

At der er en mening med det hele.

At vi er skrevet ind i en historie, som er større, og som ikke blot leves mellem linjerne, men ender et sted uden for bogens slutning.

Vores bibel begynder i skabelsens morgen. I en have fyldt med træer og dyr og fugle og mennesker og en levende kilde. Med et skel mellem mørket og lyset. Og livet ender i haven igen med den levende flod, med træer og dyr og fugle og mennesker, som er dem, vi er skabt til at være. Dem vi længes efter at være og være med hinanden.

 

Turen gennem biblen kalder vi en frelseshistorie.
En vej som går over vor forstand og under en regnbue.

Det er historien om, hvordan menneskerne lærte Gud at kende ved at han kom til os og fortalte os om vores oprindelse og hvem vi er, og at Gud ser på os med kærlighedens øjne. At han kan blive en gal Gud og en forsonings Gud, der tilgiver og lader den nye dag være ny.

 

Når præsten står om søndagen og springer ind i den ene historiebid efter den anden, så er det en bid af visdommens æble, eller et stykke af den lagkage, vi alle gerne vil spise, som kun bliver til, hvis vi lytter sammen og sætter den ind i vores eget liv og lader det give mening.

 

Bagerst i salmebogen kan man slå søndagens tekster op og læse dem på forhånd. Man kan være enig eller uenig med præsten om, hvad han eller hun prædiker over. Man kan tale om den over kaffen bagefter. Man kan slå op i biblen og læse hvad der gik forud og hvad der kommer efter, for der står også i salmebogen, hvor tekststykkerne er hentet fra til søndagens tekster.

Og den handler også om dig!

 

 

Marlene Evensen
konst. sognepræst i Greve sogn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s