Tak Erik Eriksen!

Tak Erik Eriksen
du ringlede lange rangle.
Du var min barndomsfortæller
ud i bibelhistoriens kunst
og du fortalte
så alt blev levende
helt ind i min voksentid.

Du modne kornaks.
Du, der selv havde været så meget igennem.
Historierne gik om dig –
du havde været i koncentrationslejr
og var knogletynd
med en hud af rynket, blød pergament.

I dag er det mig, der skal fortælle –
med en afstand på 45 år
Du står stadig lyslevende for mig
med historierne om Samson og Delaila,
Kong Salomon og det rigtige valg.

Jeg mærkede i hjertet,
at min kraft lå i håret
og ville aldrig klippes.
Jeg mærkede i hjertet,
at jeg ville vælge visdom
allerede inden,
at du havde fortalt de to andre valg
om rigdom og skønhed.

Frydede mig i hjertet over,
At jeg havde uskyldigt valgt rigtigt
uden beregning –
og ville få alt i gave.

Jeg gik igennem livet med bibelens ord.
Gik vild i Dantes mørke skove
og blev et bange jaget barn
selvom jeg kunne se Gud alligevel
i altet.

Jeg gik vild så mange steder
selvom jeg så de rette folk.

Her til morgen ser jeg tågen lette.
Ser naturen træde frem for mit indre blik
i mintgrønne striber
på et ydre landskab.

Bjergene, jeg kunne råbe til
i min ensomhed
og tågerne, der lettede,
men inderst inde
går der stadig et modent aks rundt
med ringlende bjælder
en oktoberdag
hvor alt ellers er høstet.

Erik Eriksen –
min barndoms profet.
Du lærte mig om Gud
og at skrive på skrivemaskine.

De dryp du gav
blev til liv for mig.
Hvem kunne have vidst det?
Mindst af alt – du!

Du fortalte jo bare
på den måde du kunne
og et barndomsland
fik plantet et frø.

digt af Marlene Evensen 2014