Det er at træde ind af en dør
mellem dig og mig.
En himmeldør.
En dør med strålekrans og torne.
Du møder mig i mørket her
hvor jeg er faret vild
og går af forkerte stier.
Du møder mig!
Altid er du kun en håndsbredde fra mig
fra mit åndedræt og mit hjerteslag.
Jeg ser det sjældent
men du er her.
I dage som i dag
hvor musikken vælder ud,
kommer du mig i møde
i den åbne dør
jeg ikke så.
Solen bryder frem
af det sortblå hav
og skyggerne får liv
og mit liv får liv.
Du efterlader en rose i min hånd,
som var jeg en vase
i din skabelse.
Du stiller en rose og giver mig liv
i den åbne dør
mellem dig og mig.
digt af Marlene Evensen 2014
Det er et meget smukt og stærkt digt. Jeg bevæges meget … Har nu læst det flere gange.