Jeg kan ikke skære i mig selv.
Jeg ville gerne af med smerten,
men jeg kan ikke skære i mig selv.
Jeg kan ikke skære smerten ud.
Jeg kan ikke få den ud gennem min hud.
Jeg kan ikke skære smerten ud gennem min hud.
Jeg kan skade mig selv.
Jeg kan skade mig selv
ved at lade dig skade mig.
Jeg kan skade mig selv,
ved at lade dig skade mig ved at gøre alt det,
som jeg ikke vil.
Jeg ligger blød i dine arme.
Jeg ligger blødende i dine arme
fordi du bruger min krop uden kærlighed eller respekt.
Jeg ligger blød og blødende i dine arme
og lader dig bruge min krop uden kærlighed og respekt
fordi jeg bare har brug for at blive holdt om.
Du holder ikke om mig.
Du holder ikke om mig,
når du er færdig med mig.
Når du er færdig med mig
ruller du ud af mig og om på siden og lukker øjnene og sover
og holder ikke om mig.
Jeg siger igen og igen at jeg ikke vil.
Jeg siger det og skriver det til dig
at jeg ikke vil.
Jeg giver klart udtryk for, at det skal stoppe
men det bliver ved
for jeg har sådan brug for kærlighed.
Det klare filterløse sprog spændt ud … i megen smerte, der ikke slipper sit tag. Tak for disse tynde vægge ind til et rum med lavmælte skrig!