Venskab er

Venskab er
at du spørger mig
hvad du kan gøre for mig
når du mærker
at jeg har det svært
og er villig til at gøre det
som jeg svarer dig
for at gøre mig godt

Venskab er
at du kan stå og se på mig
mens jeg er bemægtiget af skyggerne
og du lader mig være
til jeg kommer ud igen
i lyset

Venskab er
at du står parat på tusinde favne
skibet ud
for at lade landgangsbroen fire ned
når min hånd dukker op af dybet
fra en interimistisk tømmerflåde

Venskab er
at du har vand og brød parat
når jeg er udhungret
velvidende
at det er min egen skyld og liv
så har bragt mig i sult
og du ønsker at mætte mig
igen

Venskab er
at jeg tør sætte nødblus op
inden jeg drukner
og jeg ved
at du er i vandet sammen med mig
taget bort fra den sikre kyst
fordi du kan være i vandet
sammen med mig

Venskab er
at du en mandag formiddag
bruger tid på at være en tro væbner
som lægger våbnene til side
og øser af dit hjerte
for at genoprejse min værdighed
i det forhold
hvor ord ikke kan komme igennem
fra hjerte til hjerte
uden tolk

Venskab er
at føle sig besjælet i en verden
hvor der er langt mellem oaserne
og tørsten bringer hallucinationerne frem
som skelletter fra skabet
hvor døren aldrig er slået rigtig i
eller fast med syvtommersøm

Venskab er
at have en hulning i hjertet
hvor der er plads til mig
og jeg til dig
uden dom eller forventning

En hulning
hvor der er billeder af landskaber
hav
og roser
i kanten
og genkendelighed
i begge hjerter
for vejen derind
og ud igen
i verden

En hulning
hvor jeg kan stå som en vase
og du som et fyrtårn der lyser
og jeg kan være vandet i vasen
som spejler det håb
som vi begge har
for at overleve
efter turen på havet
gennem landskabet
i søgningen efter rosen
en mandag formiddag
hvor du hjælper mig
og jeg tager imod.