Jeg bliver aldrig et helt menneske men jeg må blive helt det jeg er for meget ituslået og aldrig samlet helt med tiden fik sprækkerne buede kantede former men aldrig noget helt Hvordan kan du tro at jeg kan slå streger over noget fra i går? Hvordan kan tiden trækkes tilbage og ændre år for …
Fortsæt med at læse "Skårede rødder"
Du kom med nye klæder og kom med nye glæder du kom med forår til mit sind og glæden kom springende ind Jeg sad med næsen mod min rude og sang ”Det er hvidt herude” men da jeg trak mit ansigt tilbage fik jeg glimt af dig og håb og bedre dage Nu tar jeg …
Vejen hjem går gennem snefyldte landskaber snepudrede og frosne er minderne langvejsfra gennem de snefyldte landskaber Intet er sket uden grund ellers måtte livet være levet forgæves en forrykkethed en meningsløshed som aldrig endte godt Jeg glider gennem landskabet som en blå engel på vej til at blive rød fuld af glød intet sker uden …
Det er tiden hvor der males med de brede pensler. Livet er blevet modent og jeg stadig i det og lader penslen strinte ud i alle retninger med modig finger mod hårene med alle farver: At jeg er her at jeg griber dig og alt som jeg endnu ikke har fortalt færdigt! I min landskabshistorie. …
Mit barn! Dine øjne er som dybe skovsøer det kræver mod at kikke dybt i dem de ånder af liv på de brede favne fyldt med grønne planter og bunden fyldt med sand og glittersten så dyrebar er du! Mit kære barn som den første tone i en symfoni som det første hjerteslag du slog …
Fortsæt med at læse "Mit skovsøbarn med de røde blomsterblade"
Jeg dømmer mig selv lidt ude med det alt for travle liv mens jeg sidder og husker tilbage på alle de ting vi har gjort sammen du og jeg, Anna! mens børnene var små og vi kunne klare hele verden bare fordi at vi var du og jeg, Anna! to store heltemødre Vi passede hinandens …
Du løber spidsrod gennem alle mine forbehold og kysser mig kl. 17 en januardag fuld af nåde. Digt af Marlene Evensen 2015
