Vejen hjem går gennem snefyldte landskaber
snepudrede og frosne
er minderne langvejsfra
gennem de snefyldte landskaber
Intet er sket uden grund
ellers måtte livet være levet forgæves
en forrykkethed
en meningsløshed
som aldrig endte godt
Jeg glider gennem landskabet
som en blå engel
på vej til at blive rød
fuld af glød
intet sker uden grund
Jeg er på vej hjem
det, der engang var hjem
er nu dømt ude
og må hentes hjem
og tøs op
mens jeg glider gennem landskabet
som en blå engel
på vej til at blive rød
og fuld af glød
Alt sker for at give mening
til sidst
den dag
hvor markerne bliver grønne
og nyt er spiret op
som lå på køl
i mit snepudrede og frostne landskab
hvor minderne langvejs fra
bragte mig gennem de snefyldte landskaber
fra min barndom
til det
som nu er mig.
Digt af Marlene Evensen 2015
Skriv et svar