Fatamorgana i det ydre Rom 16.33

Lyden af sand
duften af ørken
stille brise i middagssolen

Sandede huse
langvejs fra
kommer du blafrende
i horisonten
bølgende i blåt
flimrende i vanddisspejl fra oasen
langt herfra

Du er varm min elskede
og jeg ser dig
træde ud af horisonten
i pragtfulde farver
der tænder mit indre
og retter alt mod dig
fra min inderste væren

Jeg mærker duften fra dig
komme mig i møde
som de ord, du hvisker
med brisen som resonans og lydkilde
jeg ser dig

komme mig i møde
i ørkenens sand
blandt sandfarvede huse
prangende
fuld af farver
træder du frem
på min indre arena
og jeg står vejrende
som tyren i midten
i rødt
som mit hjerteblod
jeg smager i mundvigen
det blod, der løber dig i møde
af skjulte årer og vener
som ikke vil dø
men leve i øjeblikket
hvor dit spyd
er en fuldtræffer i mit hjerte
liggende i sandet
blandt farverne
og jeg lukker øjnene i larmen
fra vinden
som bølgende blæser en stille brise over ørkenen
og jeg ser dig flimrende i horisonten
mens jeg selv er på vej væk
bag mine lukkede øjne
i middagssolen
i rødt
flimrende
i oasens vandrige spejl.

Digt af Marlene Evensen 2015