Lysmesse i Natkirken på Strøget, Helligaandskirken
20. marts 2015 ved Pastor Marlene Evensen
Bøn:
Herre, dagene svinder bort mellem vore hænder,
og vort liv med dem.
Men du forbliver.
I går, i dag og i morgen er du den samme.
Fra evighed kender du os.
Vor fremtid er i dine hænder.
Gør os beredte til alt det, du vil med os.
Det beder vi dig om i tillid til din trofasthed.
Amen. (Efter den katolske messebog).
Mariæ bebudelse (Es 7,14 og Luk 1, 26-38 udpluk)
Esajas profeterede: ”Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.”
Og dette opfyldtes, da Maria viste sig at være den kaldede til at føde Guds Søn. Hun svarede budbringeren:
”Se! Jeg er herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord”
Sådan sagde Maria, da Englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!«
Hun blev selvfølgelig forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.
Og englen sagde til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«
Refleksion:
Hvordan siger man ja til Gud?
Marias ”Ja” bragte Gud i øjenhøjde og gav os muligheden for at skabe relationer med Gud.
Vi kan jo begynde med at øve os.
Være venner, som har positiv erfaring trods sår og dårlige erfaringer med verden, til at kunne sige:
Venskab er
at du spørger mig
hvad du kan gøre for mig
når du mærker at jeg har det svært
og er villig til at gøre det
som jeg svarer dig
for at gøre mig godt
Venskab er
at du kan stå og se på mig
mens jeg er bemægtiget af skyggerne
og du lader mig være
til jeg kommer ud igen
i lyset
Venskab er
at du står parat på tusinde favne
skibet ud
for at lade landgangsbroen fire ned
når min hånd dukker op af dybet
fra en interimistisk tømmerflåde
Venskab er
at du har vand og brød parat
når jeg er udhungret
velvidende
at det er min egen skyld og liv
så har bragt mig i sult
og du ønsker at mætte mig
igen
Venskab er
at jeg tør sætte nødblus op inden jeg drukner
og jeg ved
at du er i vandet sammen med mig
taget bort fra den sikre kyst
fordi du kan være i vandet
sammen med mig
Venskab er
at du en given formiddag
bruger tid på at være en tro væbner
som lægger våbnene til side
og øser af dit hjerte
for at genoprejse min værdighed
i det forhold
hvor ord ikke kan komme igennem
fra hjerte til hjerte
uden tolk
Venskab er
at føle sig besjælet i en verden
hvor der er langt mellem oaserne
og tørsten bringer hallucinationerne frem
som skelletter fra skabet
hvor døren aldrig er slået rigtig i
eller fast med syvtommersøm
Venskab er
at have en hulning i hjertet
hvor der er plads til mig
og jeg til dig
uden dom eller forventning
En hulning
hvor jeg kan stå som en vase
og du som et fyrtårn der lyser
og jeg kan være vandet i vasen
som spejler det håb
som vi begge har
for at overleve
efter turen på havet
gennem landskaber
i søgningen efter den rødeste rose
en given formiddag
hvor du hjælper mig
og jeg tager imod.
Så hjælper vi hinanden
du og jeg
ligesom Maria
til at det bliver et ”JA!”.
Lad det blive til et ”JA!” i vore hulrummede hjerter med plads til himmellys her i aften. Amen.
Lad det blive til et ”JA!” i vore hulrummede hjerter med plads til himmellys her i aften. Amen.
Skriv et svar