Min ven

Du kan knap nok gå
men alligevel går du
hvor du får kræfterne fra
er ikke til at se

små eksplosioner af klarlys
kaster du fra dig
mens jeg spejler mig i gaden
jeg har gået så mange gange før
selvom det er de samme ben
som stædigt bær
og fingrene
som rastløs piller huden af
det yderste lag af mig
som der ikke rigtig går hul på

uden dig.

Digt af Marlene Evensen 2015