Afterloving

Min kærlighedselastik er stadig for slap til at blive spændt til bristepunktet
sendt afsted
uden mål eller med
mit indre menneske er stadig af led

Hvert mennesker har sin historie
endelig opdager jeg
at jeg har min
og at enhver har sin
og er ikke defineret i andres mening om det liv
der er mit

Min kærlighedselastik –
min indre røntgenmåler for kroppens fysik og min hjernes mekanik
alt fungerer og kører pr automatik
pr autopilot
en smule endnu
hvor mit hjertes gnidningsmodstand standser tiden
som spoles frem og tilbage før nuet rammer
som en bold i en kugleramme
fra side til side
til alt står stille
Jeg er stadig lille

Mat som en fugleklat
grå uden skyggen af vinger
en mursejler uden mur og hav
for træt til at læne mig over dig
og for træt til at rejse mig
for træt til at bestemme mig
livet kan gå hver sin vej

Og her sidder jeg
så fuld af beg
af al den magtesløshed som rammer mig
ved en skillevej
og et farvel til dig.

Digt af Marlene Evensen 2015

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s