Mørkemanden

Du kommer sejlende ind med vinden
umærkeligt lander du
og spreder dine vinger ud over mit ansigt
og mørket er her igen.

Du er landet tidligt i år.
Sommeren kom sent og jeg nåede at smile
mange gange
nåede at le af overraskelser
af overraskelser som kom bag på mig
mens jeg turde i spring de ting
som blev sværere og sværere at gøre
når du er landet tidligt i år.

Jeg ånder ind
holder vejret
mærker dine mørke vinger
som klæber sig til mit ansigt
til alt det, som er mig
som ikke ses
men du er der.

Hvert år kvæler du mig en lille smule
og slipper mig igen i vinden
når lyset kommer
og bringer håb og overraskende dage.

Hvert år spiser du et stykke af mig
og efterlader mig bar og ru og mere rynket
mere bange.
Du hvisker til mig fra mørkets gitter
at jeg er blevet grimmere
ondere
mere og mere usynlig.
Du spreder mørke tråde i mine tanker
og kvæler mig lidt
år for år.

Digt af Marlene Evensen 2015

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s