Alle steder hen

Jeg er ved en skillevej
og alle veje fører alle steder hen.

Jeg er begyndt at gentage mig selv
og se mere på det, jeg samler
end det, jeg giver.

Jeg længes efter regndråberne,
der glider ned af vinduerne
i stille stier
og trak mine sanser tæt til livet.

Jeg elskede at gå ad de ensomme veje
hvor mit hjerte begyndte at banke
hvor frygten farvede mine kinder røde
og mine hænder tog fat ved frakken ved mit hjerte.

Kunne jeg bare sidde i de sene nætter
endnu engang og mærke nærheden af tid
og afstanden mellem sekundurets tikken
som tikkede langsommere og tiden gik i stå.

Hvor er ur, der var gået i stå
blev vagt til live
af et telefonopkald
fra manden, jeg elskede.

Nu sidder jeg her – sentimental
engang var jeg for ung og havde for lidt erfaring
kun ungdommens glød, som gav mig uovervindelig charme.

Nu er jeg gammel og alt det, jeg har lært
er værdiløst i verden
men alt jeg har
ved en skillevej
hvor alle veje fører alle steder hen.