Aldrig mere

Det er regnvejr – både ude og inde
Solen giver fortabt overfor den grå masse af regnmur.
Jeg er lukket inde i et rum, hvor dørene er rustne på hængslerne.
Foråret har givet fortabt i mit indre bur.

Aldrig mere! Toner i min indre radio
og bringer ord for det håb, som foråret trodsigt skulle have spiret frem.
Aldrig mere! Er som regnmurens definitive slutning på solens stråler,
som ikke bøjer ind, og der er lang vej hjem.

Der er dage, hvor alt er gråt.
Der er dage, hvor alt er småt.
Der er dage i mit indre landskab
hvor helvede er løs med fortærende flab.

Hvor er kroppen i det hele?
Hvor er lysten til at dele?
Kun toner fra en rusten melodi
giver liv i minder, om det liv, som er forbi.