Som Fader – så Søn!

Natkirken på Strøget
Refleksion over 24. e Trin

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.« Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. (Joh 5, 17- 29)

Refleksion:

Hvad er det for et arbejde, som Jesus arbejder på, som magthaverne hader ham så meget for, at de vil slå ham ihjel?

Hvad er det, som gør ham så meget for meget, at han ikke kan rummes?

Er det fordi han krammer alle dem, der lugter. Rør ved dem, som ingen vil røre. Taler med alle dem, som dem, der er noget, ikke vil tale med?

Er han er superstar, eller er han en idiot, som bare skal bankes ned – eller sømmes op som en syndebuk, så alle kan se ham i hans dybe fornedrelse, fordi han bare gør alt det forkerte, det ukonventionelle, det uventede, det grænseoverskridende – det ubehagelige beskidte arbejde, som ingen vil røre ved?

Hans omgang med alle de forkerte gør ham farlig, umulig at proppe ind i en kasse – ikke engang en kiste, der kan lægges låg på og jordes, som mennesker gør med alle de forkerte, dem, de forarges over og ikke kan bestemme sig for, om de skal elske at bruge som emne for ondsindet sladder eller helst vil af med.

Det er sådan en Herre vi har i Kristus!

Et gudemenneske, som gør alting rigtigt, som ingen kan sætte fingre på. Han er et spejl, som minder os om, at når vi har fået så meget prygl i skolegården, at vi næsten ikke kan rejse os – så kan vi knejse med nakken og mærke den kongekrone, som Gud har sat på vores hoved – fordi vi er kongebørn!

Vi er født og skabt ind i en historie – så derfor behøver vi ikke tro på den historie, som andre mennesker kan finde på at opdigte om os, når vi er for meget, for forkerte, for lidt, nogen, som andre kan blive skuffede over og moppe og drille og ydmyge efter alle kunstens sofistikerede regler.

Det er det, som Jesus kan:

Han ophøjer de svage og sagtmodige ved at tale den sandhed ud over os og vores liv, som han har fra sin Fader.

Det er Guds historie, som vi er med i som troende.

Alle andre historier er talt over os fra mennesker, som har ladet deres liv blive overskygget af det ondes dæmoner, og givet det onde lov til at bruge menneskekroppe deres lunger og stemmebånd for udtalelser og hændelser, som ikke kommer fra hjerter, der er fulde af Gud og fulde af kærligheden fra Gud.

Historier, som bliver opdigtet af faldne mennesker, som har mistet troen på en større magt, som ejer deres sande statsborgerskab.

Guds dom har han overladt til Sønnen.

Til Jesus, som kender til det med at være menneske.

Som kender denne verdens betingelser for, at være omgivet af djævelen og hele hans hær af dæmoner, som forlyster sig med at dræbe alt godt og velsignet i Guds menneskebørn.

Den onde ler og de gode græder.

Denne tvistede sandhed inviteres vi til at tro på hver eneste dag, fordi det at give sit liv til Kristus er at træde ind i en kamp på liv og død mellem himlens og jordens apokalyptiske og spektakulære kræfter.

Den sande sandhed er den, at Gud allerede fra skabelsens morgen lavede en plan A for os – ikke bare en plan B!

Fra skabelses allerførste tid hører vi fra første side i biblen, at Guds Ånde hvilede over vandene – og at Guds skabte verden og dernæst menneskene i den treenige Guds billede, ud fra fællesskabet i Guds indre treenighed, som han gerne vil invitere os ind i og leve og elske hinanden i og spejle os i:

Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd var til stede og skabte menneskene i deres billede i skabelsens morgen.

I Guds treenige fællesskabsbillede skabte han os.

For:
Gud vidste godt, at menneskene ville falde, når Satan fristede – og han skabte muligheden for genoprettelsen af sine mennesker ved at sende sin Søn til jorden og tale med os, fortælle om sit skabende og livgivende Ord, som vi finder i skrifterne og forudsagt af profeterne og manifesteret i menneskesønnen.

Han gav os Helligåndsdåben med livgivende vand, som springer som en kilde inde fra os selv, fra vore hjerters dyb, som er stedet, hvor vi kan høre Guds stemme og tale med Ham, fordi vores Ånd møder Helligånden, Guds Ånd, i hjertet.

Det er den sandhed, vi kan knejse med nakken med og mærke kongekronen på hovedet med, når verdens onde stemmer og meninger prøver at få os ned med nakken!

Amen!

 

Skt. Patricks velsignelsesbøn

Må Kristus være foran dig og vise dig vejen.

Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig.

Må Kristus være bagved dig og beskærme din ryg.

Må Kristus være nedenunder dig og holde dig oppe, når du falder.

Må Kristus være inden i dig og fylde dig med sin ånd.

Må Kristus være omkring dig og bevare dig for alt ondt.

Må Kristus være oven over dig og velsigne dig.

Amen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s