Tro på det go’

Indledning:
”Du må ikke give efter for det der er ondt; tværtimod skal du bekæmpe det onde med det gode”.

Hvis man skrev statistik over hvilket bibelvers, som konfirmander vælger som konfirmandord, så er det en af topscorerne!

Det der med at bekæmpe det onde med det gode forstår de unge på linje med et andet bibelvers, som også er et af de bibelvers, de unge vælger Det handler om, at det største af alt, der findes, er kærlighed.

De unge er ikke så tossede, som vi tror – os halvgamle – nu taler jeg for mig selv!

Børn og unge har en stor retfærdighedssans og ved, hvad der er godt og ondt. De kan mærke med deres følelser og bruge dem som geigertællere for kommende jordskælv. De er små seismografer i en verden, som har fundet ind i sin egen gænge, hvor godt og ondt er blevet proppet ind i religiøse og politiske systemer – om hvordan man gør tingene rundt omkring i verden – på rette måde – også selvom det med godt og ondt kan blive vendt på hovedet, hvis det passer ind i det, som flertallet synes, er bedst. Eller i hvert fald dem, som bestemmer.

Hvis vi kikker på billedet på skærmene, så ser vi et billede, som forsøger at vise, hvordan et foto kunne have set ud, hvis vi havde været til stede for to tusind år siden med vores mobiltelefoner og taget et snapshot til Facebook eller Instagram, for at vise omverdenen, at vi var til stede, hvor begivenhederne skete.

Her ser vi Jesus tale med en romersk soldat, som er trådt frem i menneskemængden og han har lagt sin hånd på Jesus’ skulder for ligesom at få hans opmærksomhed og holde Jesus fast, indtil han har sagt, hvad han har på hjerte.

Jesus kan mærke hans tro og lægger sin hånd på soldatens hjerte. Vi plejer ikke at gå rundt og lægge en hånd på hinandens hjerter – så skal vi i hvert fald kende hinanden meget godt – så det viser, at Jesus bare er meget anderledes end os almindelige mennesker. Han går direkte til sagens kerne.

Hvis vi skal tro på, at budskabet i billedet også er gældende i vores tid, så kunne vi jo tænke over, hvordan vi så kunne illustrere det:

Hvornår er vi i stand til at gøre noget godt for hinanden, selvom vi i så fald skulle gøre noget godt for nogen, som vi ikke bryder os om?

Det er jo det, som er på færde her:
Her møder vi et menneske, som er på afveje.

Ligesom en tysk soldat under anden verdenskrig, som søger ind i en kirke for at bede til Gud om noget, som han bekymrer sig om – men hvor han ikke er velkommen, fordi han er en del af besættelsesmagten. Men han er et menneske med bekymringer, sorger og savn, ligesom alle andre mennesker – også selvom han er der – fysisk til stede – af forkerte grunde.

Del 1: Fantasirejse:
Han var vandret af sted fra sit hjem i udkanten af byen.

Hvad hjalp det, at han boede rigt og flot? Ingen brød sig om ham. Alle frygtede ham. De så væk, når han kom gående. Når han havde passeret dem, mærkede han, at de skulede efter ham og hviskede om ham i krogene. De så helst, at han forsvandt hurtigst muligt med alle soldaterne og at deres by og land igen blev deres eget.

Han var blevet udsendt her til deres by og skulle holde ro og orden, så der ikke blev opstand mod kong Herodes inde i Jerusalem.

Hans hjerte var tungt. Hans søn var syg og han frygtede, at døden ville komme at tage ham.

Han havde set jødernes øjne gløde, når de talte om Jesus i krogene. Hans egen religion beskrev kun, at man skulle give noget for at få noget. Nu vidste han ikke, hvad han havde at give for at få sin søn rask igen. Han havde hørt, at Jesus kunne gøre mirakler med syge og døende. Nu ville han selv gå hen til Jesus, selvom ingen synes, at han var værdig til at nærme sig deres mester.

Han gjorde det alligevel. Han gik hen til Jesus og talte til ham, selvom han krympede sig indeni, og hans sjæl gemte sig bag sit hjertes forhæng. Han troede på, at Jesus kunne helbrede hans søn. Det var det eneste, som gav ham styrke til at træde frem der i menneskemængden, hvor folk havde lyst til at spytte på ham og slå ham ihjel.

Jesus lagde en hånd på hans hjerte og helbredte hans søn. Jesus spyttede ikke på ham, selvom han var forkert.

Jesus havde netop talt til sit folk på bjerget og givet det håb. Han havde fortalt dem om, at de svageste og mindste blandt dem var de største i Guds øjne. Det var børnene og dem, som har haft flest sorger, som vidste mest om, hvad Gud er og hvad det vil sige at leve i Guds rige. Han havde fortalt om, hvad Guds rige er; at det er det sted, hvor alle kan tilgive hinanden de onde ting, mennesker kommer til at gøre mod hinanden, fordi kærligheden giver dem kræfter til at se på hvor dejligt, vi kan have det med hinanden, når kærligheden elsker det bedste frem i os, i stedet for, at vi gengælder ondt med ondt og det, som vi synes, kan være retfærdigt at gøre, når noget uretfærdigt er overgået os.

Jesus havde talt om, der oppe på bjerget, at menneskene skal elske hinanden som de elsker sig selv. Det var svært at finde rede i alle de gyldne ord og store billeder, som han talte i – men alle var blevet fyldt med noget nyt indeni, som gav dem overskud til at se på hinanden på en lidt anden måde end den, de plejede.

Det gav mening ikke at hade hinanden, ligesom de plejede med dem, som ikke var som dem selv.

Soldaten trådte frem og fik kærlige ord og en helbredelse gennem luften hjem til huset i udkanten af byen, også selvom de helst så ham og hans hus død og borte. Hans tro var nok for Jesus!

Del 2:
Hvordan kan vi lave et nutidsbillede i dag, som passer ind i historien, som vi lige har hørt?

Vi har lige været vidner til, at NN er blevet døbt.

Når vi ser et lille barn blive døbt, kan vi sagtens leve os ind i alle de tanker, som et forældrepar har vedrørende deres børn. Ved vandkanten her ved døbefonten kastes vi frem og tilbage til Jesus’ ord til menneskemængden ved foden af saligprisningernes bjerg ved Geneserats sø i Galilæa og i nutiden, her i Karlslunde kirke:

De samme ord er gældende med, at vi ikke kan fortjene os til nogen garantier for evig lykke og godt helbred.

Forældre og faddere kan – og må meget gerne gøre noget, som f. eks. at læse og fortælle bibelhistorier for deres børn eller fadderbørn. Vi skal hjælpe hinanden med troen, som ikke altid kommer flyvende som en hvid due.

Børnene har brug for sprog for det, som de sanser og stiller spørgsmål om:

Hvor kommer vi fra?

Hvad skal vi med livet?

I kan også synge kristentroen ind i jeres børn eller fadderbørn ved at synge salmer for børnene. Mange forældre går i dag til babysalmesang i kirken under barselsorloven. Her kan man lære salmerne lidt bedre at kende ved at sanse dem gennem brug af fagter, dans og chiffontørklæder og sæbebobler på stjernetæpper. Faddere kan spørge forældrene, om barnet har en yndlings-godnatsalme, som fadderne kan synge sammen med barnet – og man behøver ikke at være sangstjerne for at synge, for barnet holder af at høre de stemmer, de kender!

I kan tage jeres børn eller her er et hint til fadderne: Stjæl jeres fadderbørn engang imellem og gå til børnegudstjeneste. Så kan forældrene få et par rolige timer til lige at hvile ud derhjemme, inden hverdagen overhaler indenom igen.

Er I lidt blufærdige over for at skulle fortælle om Gud og Jesus, så overlad det til de professionelle. Kig i jeres eller barnets lokale sogns kirkeblad eller på kirkens hjemmeside, og find ud af, hvornår der sker noget i kirken for jer og jeres gudbarn.

Mange kirker holder året rundt særlige børnegudstjenester med fortælling og sang, der passer til børnenes alder. Så tag dit gudbarn i hånden, og gå over og oplev, at det faktisk kan være sjovt at gå i kirke!

I kan også tage på besøg kirkerummet!

Læg vejen forbi den lokale kirke sammen med jeres gudbarn og gå på opdagelse sammen i kirkerummet. De fleste kirker står åbne i dagtimerne; men skulle I være så uheldige, at kirken er lukket, så kan man jo altid tage en runde rundt om kirken og snakke om, hvorfor man har bygget netop det her hus så stort og flot og hvorfor, der er en masse små haver med navneskilt på rundt omkring kirken.

I faddere kan også sende en dåbshilsen.

Der er ikke mange af os, der kan huske vores dåbsdag, men det kan I som fadder lave om på! Send en hilsen på dåbsdagen evt. med et billede fra dåben eller fra noget af det, som I og jeres gudbarn har lavet sammen i det forgangne år.

Og til sidst: Giv gaver, der har rod i kristendommen!

Når I selv giver gaver til dåb og fødselsdag osv., kan I benytte lejligheden til at give gaver med kristent tema. Noas ark-byggeklodser i træ f.eks., eller en børnesalmebog eller bøger og film med bibelhistorier. Eller et smykke med et kors i. Kun fantasien sætter grænser.

Husk også at tale med barnet om de store spørgsmål i livet.

Der er ingen, der er klogere end Børn på det med Gud!

Det er det, som Jesus lige havde fortalt folk på bjerget, inden han var gået ned og mødte de to, som havde sygdom inde på livet og gerne ville være raske.

Børn i alle aldre har overvejelser om livet og døden og alle tingene ind imellem; så tal med jeres gudbarn om de store spørgsmål i livet. Uanset om I selv er meget troende eller ej, så kan det være rart for barnet at have en voksen samtalepartner, man kan tale med om både stort og småt, og som hjælper ham eller hende med at udvikle sit billede af Gud.

Vi andre, som har voksne børn, eller venner, som vi deler de store tanker med, kan også blive ved med at dele tanker – for vi bliver aldrig helt færdige med at finde ud af det med Gud, og om vi synes, han er en rar Gud eller en farlig Gud.

Finale:
Det, som Jesus siger, at vi skal være opmærksomme på, og som han kalder det største af alt det, han kom for at fortælle os er, at vi kan ikke gøre noget for at få noget – og at det er igennem troen på, at han kom til verden for at sætte os fri – uden beregning – at vi får alt det, som vi har brug for.

På bjerget den dag for længe siden gav han os Fadervor, som er den bøn, der indeholder alt det, som vi har brug for til at leve det liv, som han har givet os, og som med tiden, når vi er blevet klogere på Guds kærlighed og kærligheden i det hele taget, så åbner den vores intellektuelle tilgang og hjertets dør ind til Gudsriget, som vi er født til at være med i.

Gudsriget er et kongerige af en anden verden end den, hvor ondt gengældes med ondt og paragraffer.

Han har givet os alt af kærlighed – og kærligheden er den, som giver os kræfter til at lade være med at slå hinanden i hovedet, selvom vores første tanke godt kunne være, at slå hinanden i hovedet engang imellem.

Alt har han givet os af nåde – og nåde kender vi som det meget behagelige, der opstår uventet, når vi er på vej ind i skammekrogen af os selv, som en vane, før brændet falder ned og helvede bryder løs – så skinner solen og far og mor smiler, fordi de egentlig synes, at vi er ganske skønne, som vi er!

Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse,
nu og i al evighed. Amen.

Kirkebøn:

Tak Gud
alt selvom vi leger røver og soldater
så er der altid saftevand i køleskabet, når vi kommer hjem.

Tak fordi, at selvom vi kan være nogle værre bisser,
når vi prøver at klare det hele selv,
så har du også skabt os med geigertællere
og medmenneskelige seismologer
som svæver rundt i blandt os
og får verden bragt i vatter.

Tak, at der inde i vort lukkede system i verden
er ventiler, hvor Helligånden svæver ud og ind
så vi kan trække vejret sammen med dig
og få hjertet fuld af glæde, fred og kærlighed.

Hjælp os med at turde bede om helbredelse,
når vi er for stolte til at tro på dig
og det eneste vi har brug for, er at være sammen med dig.

Hjælp os til at huske på,
at vi kan have det godt med hinanden her i kirken
og at murene her er så tykke,
at den kan holde på alle vore hemmeligheder,
så de ikke slipper ud i verden og dømmer os.

Tak fordi,
at når vi går herfra,
så har vi spist dig ind i vores krop,
så vi kan blive bedre til at smile til hinanden
og hjælpe gamle damer over gaden i Karlslunde.

Tak for din trøst og styrke til alle, der er bange
og sørger.

Vær hos dem, der føler sig alene og vis dig for dem,
så de ved, at du er der.

Bred din velsignelse over os
med glitrende stråler i alle regnbuens farver,
og lær os at stoppe op,
når hjertet har brug for at være sammen med dig
i en stille stund.

Velsign vores land og regering, dronning Margrethe d. II, Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, hele deres hus – og os med dem.

Led dem, der skal regere og lovgive over os, så de gør det, som er ret for dig og godt for dyr og planter, havet, luften og jorden og Gudsriget.

Vær med Karlslunde og Karlstrup sogne, så din velsignelse når ud til alle. Så vi kan hilse på hinanden med kærlighed og sætte hinanden fri, når vi har brug for det.

Trøst dem, som har sorg og sygdom inde på livet. Og vær med dem, som er alene og udstødte, arbejdsløse, eller flygtninge fra et fremmed land.

Tak at du altid er med os og for os! Amen!