Forår!

Det er forår!
Det står der på vor kalender!
Hvert år glæder jeg mig til at mærke varmen fra solen og se de små blomsterspirer titte frem – jeg kan næsten ikke vente.
De små spirer kalder minderne frem. En lille barnehånd, som har næven fuld af blomster. En hel buket vintergækker – nogle skal lægges i pres til gækkebrevene og nogle, som mor skal have.
Der er ikke noget som barnet, der plukker blomster til mor og rækker dem op og siger: ”Se mor! Til dig!”.
Det er lutter kærlighed.
Da jeg selv var lille, voksede jeg op på kanten af den nybyggede by og markerne. Der var en grøftekant så langt øjet rakte, og jeg elskede at tage vejen forbi for at plukke blomster til mor.
Om foråret plukkede jeg tæt ved huset: Der gemte de små erantisser sig, og dukkede op med nakken først – som om de bakkede op mod solen! De gemte sig i løvet fra sidste år – og pludselig var de der. Narcisserne dukkede op. Krokus vældede op – hvilken farve, mon de havde? Orange, lilla eller hvid?
Indenfor klippede jeg gækkebreve. Et til far og et til mor. Et til farmor og et til mormor. Mon de gættede, at det var fra mig?
Min søster og jeg havde jo lige mange bogstaver i fornavnene, så det måtte være svært at gætte! Det gik ikke så godt med at stave – og jeg kunne jo ikke spørge nogen, for så var jeg røbet. Og min søster havde det med at skræppe op som en landand, når hun fik færten af noget.
Nej, jeg måtte stave selv! Og finde på digtene i brevene gik ganske let – for jeg var god til at rime, syntes jeg.
Der blev klippet hjerter og blomsterblade – og den tørrede vintergæk blev sat ind. ”Gæk, gæk, gæk!”
”Roser er røde
violer er blå.
Kirsebær er søde
og du ligeså”
Mit navn, det står med prikker – pas på, det ikke stikker.
Nu er jeg blevet voksen.
Børnenes små hænder kom med næverne fulde af blomster. Magisk, som blomsterhovederne altid faldt af lige under ”sugerøret”! – Men de var til mig!
Og nu er det børnebørnene, der kommer med blomster.
Tiden går – som forår, sommer, efterår og vinter – og altid tilbage til foråret.
Jeg glæder mig til påskeliljerne – de er de bedste! Deres gule trompeter fortæller mig om Guds løfter til os – at han kommer tilbage. At han stod op fra graven påskemorgen.
På graven er der også blomster.
Børn elsker blomster!
Billederne her viser foråret i min altankasse: Nu bor jeg i byen. Det andet billedet viser, hvordan jeg laver små forårsblomster til børnene i kirken, som de fik, da de var til småbørnsgudstjeneste forleden. Børn skal helst have noget med hjem hver gang, de er i kirke. Et ord – en glad melodi – en blomst.
Og vi bliver vel aldrig for gamle til at glæde os over blomsterne, vel?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s