Konfirmationstalen 2019

Vores eneste røde tråd blev delt i ti
Og binder sig stadig fast omkring det, som er svært at sige.
Vi prøver blot at samle os omkring de ting, vi ikk’ ka’ kontrollere,
mens vi prøver på at kunne bevare hvem, vi i virkeligheden er.

Vores meninger fortolker ord til krig
og ændres følgende til det unødvendige.
Indimellem er vi mindre, end det største vi bli’r
Tid vil sent kunne ændres – om igen
Så’n er du, så’n er jeg, Så’n er vi,
Vi prøver blot at samle os omkring de ting, vi ikk’ ka’ kontrollere,
mens vi prøver på at kunne bevare hvem, vi i virkeligheden er.

Dine mangler findes ikk’ i nyere tid
Du har gjort, at vi altid vil være på din side

Så’n er du.
Så’n er vi.

Kære Konfirmander – kære familie og gæster!
Det er dagen for de store ord.
Det er dagen, hvor de unge skal skydes ud mod horisonten og selv finde ud af, at vingerne skal bære.
En klog mand skrev engang: (Kahlil Gibran, ”Profetens Bog”)
”Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.
De kommer ved jer, men ikke af jer.
Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker;
Thi de har deres egne tanker.
Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle;
Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen,
som I ikke kan besøge, end ikke i jeres drømme.
I kan stræbe efter at blive som de; men søg ikke at danne dem i jert eget billede.
Thi livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne.

I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile.
På uendelighedens bane har bueskytten målet for øje, og han spænder jer med al sin styrke, at hans pile må bevæge sig hastigt og langt.
Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd;
Thi ligesom han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen, der bliver tilbage.”

På konfirmandernes stole ligger der et klippekort!
På det står der ”om igen” og ”10 x Alle har ret til et frikort i livet til at prøve igen”. Der er 10 klip på… Det ligger der fordi, evangeliet, som jeg læste op fra lige før, handler om at få lov til at prøve igen…
I gamle dage – helt tilbage til da de første kristne blev døbt, blev det til en tradition, at dem, som havde modtaget dåbsundervisning i årets løb, blev døbt søndagen efter påskesøndag.
Derfor valgte jeg evangelieteksten fra denne dag til jer i dag, hvor I skal konfirmeres.
Evangeliet fortæller om tro og tvivl, som er to yderpunkter for menneskers eksistens.
Vi svinger hele tiden frem og tilbage mellem at tro og tvivle på alt det, vi møder i verden. Også det, vi tror på religiøst.
Vi kan også komme til at tvivle på os selv – og vi kan modsat også have overdreven selvtillid mht. hvad vi tror, vi kan klare.
Når det hele bryder sammen om ørene på os, er det rart, at vi kan få en chance til!
Det gjorde Thomas, selvom hanburde have troet på Jesus, når han havde set så mange af de undere, som Jesus havde lavet med at gøre døde levende, gå på vandet og helbrede syge og at Thomas også havde været en af dem, som var allernærmest Jesus, mens han levede på jorden.
Han burde da have troet på Jesus og alt, hvad han sagde og forudsagde – men alligevel kom han til at tvivle, da han hørte, at Jesus var opstået fra de døde påskemorgen.
Han blev nødt til at se det selv og mærke på Jesus, så han virkeligt kunne tro, at det var Jesus, som stod foran ham.
Nu har I unge hørt om Jesus og ved – at når I hører noget, som er så underligt, at det er så mærkeligt og ikke til at forklare – så er det…
”Det er Jesus”! – som er på færde.
Det er også Jesus, som er på færde i Karl Williams sang ”Om igen”, som jeg startede med at citere. Det herlige er, at Gud faktisk har givet os alle sammen – ikke bare konfirmanderne – et klippekort, som vi kan bruge, når vi gerne vil lave en ”ommer”.
Det kan være i de mellemmenneskelige ting, og det kan være med noget, som er gået i stykker – det kan også være, at vi lige glemmer Gud en tyve-tredive år, mens vi er unge og stærke og kan klare det hele.
Så er det rart, at vi kan få lov til at prøve igen.
I kirken er vi rigtig gode til at få lov til at prøve igen, for her lover Gud os, at han glemmer alt det, som vi kommer til at lave af fejl, og det er jo meget rart at vide, hvis man lige trænger til at sidde i et stille rum en dag og tænke lidt over livet – ja – måske ligefrem tænke store tanker – eller føle sig som en lille unge, der lige er kommet ud af ægget.
Eller kravlet ned fra et træ.
For vi ved godt, at det er ikke alle træer, som er kundskabens træer, og det er ikke alt, vi spiser, som er sunde for os.
Så er det, at man kan tage klippekortet frem og bede Jesus om at være konduktør og tage af sted – ud i det blå – på en ny rejse.
Og man må godt komme igen og igen og bruge af sit klippekort, for livet er en lang rejse med masser af sjove og mindre heldige distinktioner, og man bliver jo kun klogere af egne erfaringer. Det er noget, som i hvert fald de vokse kan fortælle jer!
Der burde egentlig også ligge et klippekort til alle jer forældre og venner, som er her i dag – for man bliver aldrig for gammel til at fjumre – bare spørg jeres børn!
Derfor er det vigtigt, at I bliver skudt afsted på så lang afstand, som de voksne har armkræfter til, så enhver kan gøre sig sine egne erfaringer.
Klippekortet kan I, kære konfirmander, bruge til at minde jer om alt det I har lært til konfirmationsforberedelse her i kirken – I kan bruge det som bogmærke i jeres bibel eller I kan finde det frem, når I har brug for at snuppe et klip fra kortet.
Med Karl Williams sang og evangeliets ord om frikort og ekstra mulighed for at prøve igen med i baggagen, og skudt ud som fantastiske pile af jeres forældres buer, skal I nu i gang med at skabe jeres egne liv – I skal til at finde ud af hvem I er, hvem I gerne vil være og hvilke værdier I sætter pris på. Det er på en gang en spændende rejse, som I sættes ud på og samtidig kan det også være vældig skræmmende.
Her i kirken vil vi gerne fortælle jer, at I aldrig går alene i verden. Det kan godt være, at den første vej på jeres dannelsesrejse vise sig at ende blindt, så se ikke på det som en fiasko, men som en mulighed for at prøve igen – en chance for at benytte jer af frikortet til livet.
Med det i tankerne vil jeg ønske jer hjertelig tillykke med konfirmationen og sige tak for de timer, som vi alligevel nåede at have sammen!
Skulle I have brug for at blive mindet om, at livet og kærligheden altid vil give jer en chance mere, så er I velkomne til at vende tilbage til kirken både med og uden klippekort, for her står vi klar til at tage såvel omveje, genveje som blinde veje sammen med jer.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

Bøn for konfirmanderne
Lad os alle bede:
Vor Gud og Fader i himlen.
Vi takker dig, fordi du tog imod os,
da vi blev døbt.
I Jesus Kristus har vi lært dig at kende,
så vi kan leve som dine børn
og tro på din kærlighed.
Derfor beder vi dig:
Bekræft for de unge,
at du vil være med dem
alle dage indtil verdens ende,
når de om lidt er flyvefærdige unge
og bliver skudt afsted – ud i livet.
Styrk dem med dit levende håb
og bevar dem fra det onde,
så din glæde må leve i dem. Amen!

Tak til sognepræst, Maria Krogsøe Mienert, for idéen med klippekort og Karl Willliams sang “Om igen” i hendes prædiken.