Lammets fortælling fra julenat

Børne – og familiegudstjeneste

Jeg har taget mit kramme-lam med.
Det vil gerne fortælle om dengang, hvor det oplevede sin første juleaften:
Det lå og sov uden på en stor mark, lige så store som dem, der findes her udenfor Karlslunde.
Det lå og sov sammen med sin far og mor. Et voksent lam hedder et får, når det er et mor-får og når det er et farfår, så hedder det en vædder.
Kender i forskel på får og lam og væddere?
(Får børn og voksne til at bræge som lam og får).
Se nu var det sådan, at lammets far var klokkefår – og det er ikke noget at grine af – det er faktisk meget fint, når man er får – for så betyder det, at man går forrest og er den, der leder de andre får, når fårene skal på vej et eller andet sted i fåreflok.
Så ringler klokkefåret med sin klokke, som den har om halsen – jeg har tilfældigvis lige en lille fåreklokke her i lommen, så I kan høre, hvordan det lyder: (Tager bjælden op og ringer med den ved mikrofonen).
Så det lille lam var meget stolt af sin far, og håbede selv, at det også blev til et klokkefår, når det blev voksen.
Denne her aften startede som alle aftener med, at alle fårene gik i seng på marken – de små lam lagde sig ind til deres mor og far – og da der var gået et stykke tid og alle fårene havde fået talt så mange får, at de var faldet i søvn, skete der noget, som der ikke plejer.
Og det vil det vil det lille lam her gerne fortælle jer om, nu hvor I ser så søde og artige ud og kan tale lamme- og fåresprog! (Vi Bræger lidt igen).
Nu begynder historien:
Det var midt om natten. Pludselig vågnede det lille lam ved, at der var en masse lys på himlen og at der var en stor stjerne lige midt i det hele. (Tænder stjernekanonen).
Den blev så paf, at den helt glemte at bræge og kalde på sin far og mor.
Lidt efter kom der en mand og en kone gående forbi marken.
Konen var meget stor og havde sikkert et lam i maven. De gik og bankede på døre i udkanten af byen for at finde et sted at sove. Men der var ikke rigtigt nogen, som havde plads til dem, og så blev de sendt ud i en stald for at sove sammen med nogle dyr. Der skete et eller andet derinde, for lige bagefter blev himlen fuld af endnu mere lys, og meget af lyset kom fra nogle små lam, som lignede mennesker, der kan flyve, og de sang en hel masse.
Og det sprog kendte hyrderne godt, som passer på os på marken, så løver og ulve ikke kommer og fanger os, når vi helst vil være i fred.
Hyrderne vækkede os og sagde til klokkefårene, at de skulle lede os ind til udkanten af byen, hvor der var blevet født en lille menneskedreng, som skulle hedde Jesus. Og ham var vi blevet inviteret til at besøge og sige velkommen til verden til.
Det var sådan lidt mærkeligt at skulle op midt om natten, men da vi først var kommet derhen, så var jeg faktisk glad for, at vi var kommet med – både de store og de små lam og forældrefårene. For der var så dejligt varmt og skønt at være henne ved den stald. Faderen og moderen til det lille barn var så glade, at de var helt stille, og hyrderne sagde godaften og tillykke med det lille barn og vi fik alle sammen en godbid at gå hjem til marken igen på.
Den lille dreng så så sød ud, og selvom han bare lige var blevet født – så havde han sådan nogle venlige øjne, som han så på os med, og det var som om han kløede os kærligt bag ørene, selvom han slet ikke rørte os.
Han så rigtig sød ud, ham Jesus. Jeg kan godt forstå, at hans forældre godt kunne lide ham, for han lignede fuldstændigt et lille nyfødt lam, ligesom alle andre søde børn i hele verden, sådan som han lå der i madskålen.
Så gik vi hjem og talte forfra på fårene – men jeg kunne nu ikke rigtig finde ud af at sove, fordi der var bare så meget glæde i luften.
Nogle dage senere kom der flere mennesker forbi vores mark igen, som var på vej over til den lille familie i stalden.
Det var så det, som det lille lam lagde mærke til den nat, da Jesus blev født julenat.
(Jeg kan evt. invitere børnene til at hilse på lammet nede i døren, når gudstjenesten er forbi).
Nu synes jeg, at vi skal fejre, at Jesus blev født og har fødselsdag i aften.
Og så er han endda et usædvanligt fødselsdagsbarn, for når han har fødselsdag, så er det hele verden, der får gaver ud over ham selv. Ja – man kunne jo faktisk sige, at han er en gave til os. – Og så behøver vi jo slet ikke andre gaver – vel?
Men nu synes jeg ikke, at der er nogen, der skal snydes for at få en gave, så nu vil jeg gå rundt med nogle gave bånd – der er 10 i hver pose, og I får en sådan ca. til hver række, og så kan I gå sammen to og to og binde et gavebånd om hinandens arm og når det så er gjort, kan I sige til hinanden, at: ”Du er en gave fra Gud”!
For mennesker har det med at elske deres børn eller deres forældre – og det er jo en dejlig ting!
Amen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s