Endelig er jeg et væsen
der kan vejes
og ikke være for let.
Jeg kan være med til at give vinger.
Jeg er med på dette
fuglens fuglebræt.
Jeg kan svæve oppe nær himlen.
Jeg kan ligge på den grønne eng.
Jeg kan svæve midt imellem
med al den tid det tar.
Jeg kan pustes til af vinden
uden at gå i stykker eller frygte
at jeg splintres
når jeg rammer verden.
Skriv et svar