Hænder flakser ned
som vingeskudte fugle.
Jeg rakte op
men solen stod lavt.
Jeg var for sent ude.
For sent med flyvende hænder
der rakte ud.
”For sent” ånder frygten for døden.
”Du når det ikke”
hvisker hjertet frygtsomt
og øjenbrynene løfter sig
over øjnene.
Fuglene lander på taget overfor.
Basker med vingerne.
Slår sig til ro på række.
Vipper med hovedet
som om de siger:
”Du når det nok!
Se på os!
Nu sover vi med et øje på sned.
I morgen er der en ny dag.
Måske flyver du med?”
Skriv et svar