Tankebræer

Mine tanker er som isbræer
der knækker af og flyder rundt
i det kolde hav
langt mod nord.

Blå, lyseblå og hvid
er hele min verden
mellem det, der er koldt
og det, der er flydende.

Tankerne går og kommer.
Er de drysset ud af usynlig hånd
som vil mig det bedste
men har sat mig på frys for at tænke selv?

Jeg er de små isstykker
– skarpe og glatte og kolde.
Havet omkring mig er moderskødets hav
som spytter sæler ud omkring mig.

Runde øjne møder mig i vandet
og deres varme smelter mig op.
Jeg flyder ud, bliver en del af moderhavet
og smyger mig omkring sælernes kroppe.

Jeg bliver til en perleplet på en glinsende krop
en tidlig forårsmorgen
hvor klimakriser og nyhedsstrømme
damper op gennem atmosfæren og jeg bliver til krystal af salt i alt.