Efterårets stænk af vemods tone

Efterårets stænk af vemods tone
Farver blade rødt i træets krone
Blade får orangebrune, gyldne pletter
Nu, hvor mørket rammer lysets nætter.

Æbler hænger tungt i drueklaser
Efterårets vinde i os knaser
Frakkekanten kravler op om sommernakken
Vi, gir kulden en på vinterfrakken.

Himlens blå med somrens hvide skyer
Letter stejlt med stærens flugt fra byer
Borte er de sange som var fuglehæres
Grå, er vintrens farve der må bæres.

Gir vi op, er nætterne for lange?
Har vi kun vor vemods dunkle sange?
Dag for dag er solens runde kort for oven
Langt, er hvert minut til solhvervsmorgen.

Kan vi håbe på en himmelkåbe
Lys og kærlig himmelgarderobe?
Kom til os i mørket, giv os nye klæder
Kram os til vi mærker kroppen beder.

Skab i os en håbets overtone
Farv os rød og gul og glad og gloende.
Giv os, lissom træets rod og kronens venten
Håb for forårslys for menneskemængden.

Overstrø os mildt med himmelsprækker
Så vi mærker det er dig der klækker
Overstrø os mildt med himmelpailletter
Dér, hvor lyset rammer mørkets nætter.