Det, der går i stykker, kan blive samlet igen. Vi kan komme stærkere og smukkere ud på den anden side, efter vi er krakeleret under pres. Såret er det sted, hvor lyset kommer ind i dig (Rumi) Sår er en del af tilværelsen, at vi har skår, som vi skal klinke, men de er også... Continue Reading →
Vintersjæl!Du tramper tungtmed tunge vinterstøvler på min bange sjæl,som skælver i dit mørke og den lange kvælddu vintersjæl,som trækker lange skygger over verdens sjæl. Vintersjæl!Nu ånder duså alt blir koldt og snekrystaller samler sig.De danser mod en rude og de sætter sig.Du vintersjæl;du pynter med din kulde for at fryde dig. Kuldeleg.Nu hvirvler du.Du danser... Continue Reading →
Vi synger en sang på den mørkeste nat.Den korteste dag i året.Vor længsel er fængsel en nymånenat.Vor livsgnist er kørt at sporet.Vi trænges derinde i hjertedal.Vor sindsro er på hospital. Vi tramper på vejen. Vi stamper i sne.Vor støvle er våd i kanten.Vi rusker Vorherre som ingen kan se.Vi kæmper med hånd i vanten.Vi trænges... Continue Reading →
Min far og mor vækkede min søster og mig 21. juli 1969 over midnat for at vi skulle opleve live at se på vores sort-hvid fjernsyn, at Niel Armstrong trådte på månen som første menneske.
Jeg er begyndt på at hygge mig med sysler, som kan laves ved stearinlysets skær - og som benytter genbrug af alle de fysiske ting, jeg har samlet gennem årene med små børn, vandretur i naturen, hvor blade og blomster blev presset i tykke bøger, maling og glansbilleder blev indkøbt til julekort og gavekort.Nu samlerne... Continue Reading →
Efterårets stænk af vemods toneFarver blade rødt i træets kroneBlade får orangebrune, gyldne pletterNu, hvor mørket rammer lysets nætter. Æbler hænger tungt i drueklaserEfterårets vinde i os knaserFrakkekanten kravler op om sommernakkenVi, gir kulden en på vinterfrakken. Himlens blå med somrens hvide skyerLetter stejlt med stærens flugt fra byerBorte er de sange som var fuglehæresGrå,... Continue Reading →
Se under: INDHOLD
Folket. Folket. Folket kaldte til samling.”Ud. Ud. Ud”, råbte herolderne fra alle verdenshjørners toppe.”Vi må ud i verden nu!”, blev der råbt, og der blev råbt på alle de skjulte og ikke skjulte væsener. Bedstemor ugle sad i sit træ og så det ske. ”Det må ske”, tænkte hun ved sig selv – for nu... Continue Reading →
Der var engang et meget mærkeligt folk i Horneby. De var kendt for at godt kunne være lidt hårde i filten – men det tog folk dig ikke rigtigt af. De gik meget mere op i, om folk så pæne ud og om de var lidt blå i kanten. Der var især en lille blå... Continue Reading →
Mine tanker er som isbræerder knækker af og flyder rundti det kolde havlangt mod nord. Blå, lyseblå og hvider hele min verdenmellem det, der er koldtog det, der er flydende. Tankerne går og kommer.Er de drysset ud af usynlig håndsom vil mig det bedstemen har sat mig på frys for at tænke selv? Jeg er... Continue Reading →
Dens blik ramte hende lige i hjertet. Den stod der i det blåmørke nattelys med intense og nærværende øjne. ”Hvem er du”, syntes den at sige, mens dens øjne kikkede ind i hendes sjæl. Den var fuldstændig rolig. Den stod på stien, som om den var en del af hele jordkloden og var blevet vakt... Continue Reading →
Hun havde stået der så mange gange før, på tærsklen ud fra huset, og set ud over haven. Den mest vidunderlige, eventyrlige have, som befandt sig lige uden for hendes dør. Hun følte sig ikke ret meget som en heltinde. Hverdagens trommerum havde angrebet hende og gjort hendes krop og tanker stive. Hun stod og... Continue Reading →
Perronen var omgivet af morgendis, som trængte sig på som en usynlig ven, men jeg stod der helt alene denne tidlige morgen.Alt var farvet i dis og gråblå farver, og jeg åndede ud gennem læberne for at se, om jeg kunne ånde små vatskyer ud af min mund.Uret over perronen tikkede langsomt, og jeg faldt... Continue Reading →
”Uh, hvor det trækker”, sagde Yrsa og så sig om.Hun var irriteret over, at ejeren af Caféen havde ladet døren stå pivåben, så den kølige vind stod lige ind.Hun så sig om og fik øje på de mange fugle, som var fløjet ind og havde sat sig på og omkring deres bord.Blåfrost sagde ingenting. Hun... Continue Reading →
Det var i skumringstimen.Der, hvor alle lyde og dufte lægger sig til ro over markerne og i træerne.Hun kom trækkende med sin kurv, som var fuld af efterårets høst af blåbær, brombær og syrlige æbler, som hun skulle hjem at sylte.Hun havde trukket hætten godt op over hovedet, for det var blevet køligt og hun... Continue Reading →
Hun gik gennem skoven som så ofte før, for at samle rødder nu, hvor efteråret gik på hel og inden frosten tog kraften fra rødderne.Med et opdagede hun spor i skovbunden – det var fra store poter, som tydeligt viste deres klør i den mudrede jord.Det gøs i hende.Var der kommet en ulv i hendes... Continue Reading →
Paintet as a response to a Poem from Raphael Block, from his latest book, At This Table: Destiny Tango This hyacinth fills the room with its sweet scent. Like a huge fruit it leans its head toward the earth. Grown from bulb, crammed in a small pot, it seems unable to fulfill its goal to... Continue Reading →
Life Story ved Marlene Maria Marcussen 