Sorgen er dråbeformet og bitter at bide i. Øjne, som glødede af liv bliver hule og krænger indad som hudens pergament. Glade skridt bli’r til stille trin i efterårsbladebunker, der dæmper alle lyde udadtil og indadtil bli’r larmen større, når sorgen vælder ind ad åbne døre i efterårsskovens orangebrune død. Det bli’r skyggernes tid. Hver... Continue Reading →
Stop tiden
Jeg dømmer mig selv lidt ude med det alt for travle liv mens jeg sidder og husker tilbage på alle de ting vi har gjort sammen du og jeg, Anna! mens børnene var små og vi kunne klare hele verden bare fordi at vi var du og jeg, Anna! to store heltemødre Vi passede hinandens... Continue Reading →
Life Story ved Marlene Maria Marcussen 