Vinterbarnet

De splintrede sprækker lukker sig op fra deres sammentømrede rækker. I det øjeblik, det sker bryder mørket løs og jeg kan ingen ting mer’. Den gammelkendte angst er atter gæsten i min stue. Frygten dukker op og kroppen spændes som en bue. Atter dannes der en afgrund mellem mig og verdens hud. Jeg er fange... Continue Reading →

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: