Rosenhjerte

Enerum. Lad mig gå i enerum. Jeg er ikke vant til så mange venlige ord. Det er som at strø sukker på et blødt sted der engang var bittert. Tid læger så mange sår. Mod, er det, der skal til for at vende sort og hvidt til rosenfarvede blade. Mit indre træ er fyldt med... Continue Reading →

Længes hjem

Rejseplanen spørger: ”Hvor vil du hen?” Jeg vil bare gerne et sted hen hvor børn ringer hjem og fortæller at de er kommet godt hjem fordi, det er sådan, man gør når man er kommet hjem. Eller et sted hvor mødre ringer til deres børn for at fortælle at deres børnebørn er kommet godt hjem... Continue Reading →

Regn

Der står efterår på vor kalender. De store hænder har vendt bladet sommeren ender. Hvert år er det den samme modne tone som minder om, at sommer, sol og varme ikke kan blive evigt boende. Det er høst og blade dratter ned fra vinduer. Der er herrer indenfor og fruer udenfor. Hvert år er det... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: