Du flænger lyn

Du risler migJeg er din bækDine vanddråbe-renderer mit kildespringMine tanker har gjort kvantespringblandt dine indre søer. Du drypper migJeg er dit havDine tagrende-stængerer min mannaregnDine mange våde ruders regngav indre lys-bassiner. Du flænger lynJeg er din skyDine skyformationerer min himmelegnDine pytter blev til buetegnVi bader i dit under.

Vinterbarnet

De splintrede sprækker lukker sig op fra deres sammentømrede rækker. I det øjeblik, det sker bryder mørket løs og jeg kan ingen ting mer’. Den gammelkendte angst er atter gæsten i min stue. Frygten dukker op og kroppen spændes som en bue. Atter dannes der en afgrund mellem mig og verdens hud. Jeg er fange... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: