Fyldt med fredog metervis af eftertænksomhedtanker der ikke har været tid til længedukker op i behagelig kømed tid til at mærkesIngen grund til at række udi fremtidens smeltedigelalt falder på pladsmens tiden gårsom en væsentlig faktormod helbredelseaf svære sårJeg går med en lille lygte indenipå en indre vejhvor landskabet langsomt anesskridt for skridtmens jeg skridter... Continue Reading →
Vi står i en ørken!
Vi kan næsten dufte svovldampende fra verdens fyrste i dagens tekster. Slangen hvisler sin forførelse af den ene og den anden, som giver skylden videre. Der er ikke noget nyt under solen. Vi krymper, når sandhedens lys rammer os. Der er en masse mekanismer i os, når vi bliver udstillet i vor fejlbarlighed. De får... Continue Reading →
Fatamorgana i det ydre Rom 16.33
Lyden af sand duften af ørken stille brise i middagssolen Sandede huse langvejs fra kommer du blafrende i horisonten bølgende i blåt flimrende i vanddisspejl fra oasen langt herfra Du er varm min elskede og jeg ser dig træde ud af horisonten i pragtfulde farver der tænder mit indre og retter alt mod dig fra... Continue Reading →
Den åbne himmel over Jakobs himmelstige
I skal se himlen åben – Ja det må vi så sandelig sige vi oplever i disse uger. Regnen sigler ned – og mange glade Facebookere går meget op i at kommentere, om det nu skal hedde ”NOAS ARK” eller ”NOAS BÅD”, i en ny bibeloversættelse. Verden er ligesom af lave, og der er vel... Continue Reading →