Lysandagt i Natkirken på Strøget ved pastor Marlene Evensen

Tema: Den indre ild

Bøn:

Tak Herre, at du sendte din Ånd, så du bliver ved med at blæse liv i os, som fra første åndedræt før synden blev til og ud i evighedens genoprettede uendelighed.

Tekst: Jeg læser fra Apostlenes gerninger:
Da pinsedagen kom, var disciplene alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andretungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hverisær høre det på vort eget modersmål? Vi til flyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«

[Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«

Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem:»Alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærketil mine ord: Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredjetime på dagen. Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel:
Det skal ske i de sidste dage, siger Gud:
Jeg vil udgyde af min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres unge skal se syner,
jeres gamle skal have drømme.] (Acta2,1-17)

Refleksion:
Hvordan kan vi vide, om det er Helligånden, der virker gennem os, eller om det er vores egen følelse af midlertidig lykke, som beruser os og får os til at sige og gøre de ting, vi gør?

Det er svært at sige. Svært at sondre. Der er altid mere end en mulighed at tage i betragtning.
Men: Lige om lidt er det pinse!
Det er kirkens fødselsdag, for det var dengang, at helligånden kom som Jesus havde lovet det. Helligånden, som skulle følge efter Jesus, så alle mennesker til alle tider kunne komme til at mærke Jesus, mærke den skabende og motiverende kraft fra Guds Ånd og dermed få mulighed for at kunne finde vej til Gud gennem Jesus Kristus.
Hvordan taler Ånden til os i dag?

Jeg kom til at tænke på ungdommen og deres bud på fremtidens sprog.
Vi andre taler allerede et forældet sprog, og når vi er omkring de 50 synes vi, at de unge taler forfærdeligt og når vi nærmer os de 80 – kan vi slet ikke forstå, hvad de unge siger!
Det er som om, vi så taler forskellige udgaver af det samme sprog.
Den tanke gav mig lyst til at finde ud af, hvordan de unge taler og sætte mig selv på prøve.
Jeg faldt over en sang af – Gud hjælpe mig: Nik og Jay: ”Alt hvad der går mig til”:
(Link: http://www.vagalume.com.br/nik-jay/alt-hvad-der-gar-mig-til.html#ixzz2TF5uuz5Q)
Med alle mine fordomme i behold, kastede jeg mig over tekstlæsningen, og opdagede, til min store forundring, at jeg blev mødt med en lydmur af saft og kraft – så vær lige med til at vurdere her, om det er Helligånden, som taler igennem denne sang, eller om det bare er maskeret menneskeligt begær:

”Jeg er tilbage på din tunge. Jeg er tåren på din kind
Jeg gør dig glad, gør dig ung. Jeg er i din krop, i dit sind
Sig farvel til det grå og goddag til det pink
Hils pænt på mine venner: Champagne og Bling
Jeg har en plads i din seng. Jeg er i dine vildeste drømme
Jeg er sveden på din pande. Jeg får din verden til at spinde
Jeg gør din mandag til lørdag og din søndag til cool, ikk’?!
Det er mig der er med til at gøre det umulige muligt
Får dig til at drikke af flasken, og komme ud om natten
Jeg er på din club, ligesom dagen hvor du fyldte 18
Jeg er varulven i dig, der hyler mod månen
Får dig til at blive crazy, bare for at holde den gående
Vil du have det, så roser jeg dig. Jeg er der, når du har brug for mig
Jeg giver dig det, der gør dig høj og beruser dig
Det er mig du ryger til, drikker til, hygger til, vrikker til
Selv stryger til, strikker til – altid vender tilbage til

Jeg er alt, hvad du gør mig til . Alt, hvad du gør mig til
Jeg er alt, hvad du gør mig til, baby, baby

Og hør lige med lidt endnu i vores jagt på Helligånden:

Jeg er med dig når du rejser. Jeg er din ringetone
Jeg falder med dig hvis du falder. Jeg er din inspiration
Når du slår op og når du dater en ny
Jeg er hos dig når du slapper af, og når du vælter din by
Jeg er på din radio, dit TV. Jeg er med dig, når du shopper
Jeg kører rundt i dit hoved, selv når beatet det stopper
Jeg er flippet. Jeg er real. Jeg er tipsy. Jeg er vild
Fryser dit blod til is og tænder din indre ild
Jeg er et råb om kærlighed. Jeg er håb. Jeg er ærlighed
Jeg er i dine årer, i dit blod. Jeg flyder med
Jeg er magiske oplevelser. Jeg er den røde tråd
Jeg tager dig højt, tager dig lavt, tager dig ind, tager dig ud
Jeg er dine lyseste minder. Jeg holder liv i din fest
Jeg er blandt dine venner og veninder. Jeg er kunst, når det er bedst
Jeg er så smuk, det gør ondt og en dag vil du se
Hvorfor jeg er her. Hvem jeg er og hvad jeg vil.
Alt hvad der går mig til.

Jeg er alt, hvad du gør mig til.
———————————-

Det er en livskraftig sang!
Det er sådn nogen sange, der holder de unge i gang.
Der er ikke langt fra Gud til Fanden
for det unge sind, som løber først med panden.

Men det er en sang om liv og vitalitet.
Det er ikke ord fra en fjern planet!
Det kan godt være, at synderegistret er langt.
Men de unge har et helt liv til at føle sig ramt!

Der er også en sang til de gamle.
Det er en sang om at holde på livet sammen.
Det er sangen i højsangen
som får os til at rødme af kærlighed,
når vi tænker på at være sammen.

Det er tunger af ild, som får os til at gøre det umulige
som gør os stærke trods alder, når vi er skrøbelige.
Det er Helligånden, som giver os kræfter
og som former vores liv.
Som bringer os sammen og gir os grund til at blive.

Det er Ånden som blæser og raser og brænder,
som tænder ild i os, så vi står, som brændende fakler
når verden vakler.

Det er Ånden som liv i det lille lys, vil holder.
Som lyser op i det små, så det store rum vokser.

Vi får et fælles sprog, når vi synger sammen, mærker sammen,
når en følelse af noget stort og noget andet, får os til at krybe sammen.

Vi forstår lige så lidt i dag som den gang, for længe siden.
Hvor stort det er, når Ånden går gennem rummet og tiden
og får os til at glemme alt det, som får os til at glemme,
og får os til at huske, at der er et sted, hvor vi føler os hjemme.

Pinse er fødselsdag.
Vi fylder alle sammen år – hver eneste dag!
Ånden kommer til os på ny – på ny – på ny.
Den kommer som ild, som en larmende sky.

Det er den gave, som fylder kirken, som fylder DIN krop.
Og den bedste gave er: At den aldrig holder op!

Amen.