Fjer

Digt af Marlene Evensen 2014

Endelig er jeg en ting
der kan vejes
og ikke være for let

Jeg kan være med til at give vinger
Jeg er med på dette
fuglens fuglebræt

Jeg kan svæve oppe nær himlen
Jeg kan ligge på den grønne eng
Jeg kan svæve midt imellem
med al den tid som er min

Jeg kan pustes til af vinden
uden at gå i stykker eller frygte
at jeg splintres
når jeg rammer verden.