Men størst er kærligheden

Hvis det ikke var fordi
at dine store barmhjertige hænder
greb mig og bar mig
gennem denne verdens løse ender

så havde jeg ikke klaret én dag
i denne osende tidsmaskine
som puffede mig ned i det ene hul efter det andet
og ramte mig med rådnede hænders grime.

Hvis det ikke var fordi
at du er stor i slaget
når de små onde ord
hindrer himmellaget

så havde jeg ligget på en øde ø
smurt ind i mit eget og andres blod
i en evig vinter uden forårsregn
angst for at dø.

Hvis det ikke var fordi
at du var der mens mit indre spejl
blev slået i stykker
og den hud, som var udenom
blev et gennemstukket hylster

da var jeg en skærende plante
i et forkert univers
hvor ingen nådefulde ord
bragte nedslag i det, der var på tværs.

Hvis det ikke var fordi
at du kunne stå der i storme og blive
hvis det ikke var fordi
at du havde besluttet dig for at holde mig i live

så havde jeg været et vinterfrø
som havde været gået til
i det store spil mellem verdens fyrster
og det hele var gået ad hekkenfeldt til.

Hvis det ikke var fordi
at de store ord er dem som skaber de små spirer
så var spejlet aldrig blev helt igen
uden streger i visiret.

Nu er jeg et lille menneske
så rede til at leve og til at dø
for du har rakt mig livet
fuld af storme på en spejlblank stille sø.

Digt af Marlene Evensen 2014

Reklamer

One Reply to “Men størst er kærligheden”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s