Prædiken over Matt 5,1-16:
FDFsommerlejr 2017
Det må bare ikke være let at være Gud!
Der er hele tiden en unge som vil den anden vej og en anden som skal have at vide, hvad den skal lave og have personlig besked eller en tredje, som ikke forstod beskeden eller blev forvirret over, at de andre havde hørt noget fjerde eller femte eller sjette eller hvad vil jeg!
Det må bare være Så svært at være Gud!
Sikken meget tålmodighed og overbærenhed og imødekommenhed han må have, når han kan klare at vente på, at vi alle sammen har forstået hvad det er, han synes, vi skal have gang i!
Det må bare ikke være let at være Gud!
Jeg så engang en film om en, som hed Bruce, som fik lov til at være Gud, fordi han syntes, at han kunne gøre alting mægtigt meget bedre, end Gud.
Se, det skulle han have passet på med! – For Gud gav ham lov til at være Gud engang, og det gik ikke så godt!
Han lod alle få deres vilje – især sin egen – og det er sjældent, at alle, som får deres vilje passer med det, som de andre vil – og ”så er fanden løs i Laksegade”, som man siger!
Nej – det er bare ikke let at være Gud!
Nå!
Hvad så?
Hvad så, når man hedder Ivan Olsen og er født hos en far og en mor, hvor faderen er vild med Tarzan og moderen heldigvis bare er verdens sødeste og mest overbærende mor, når man kommer hjem med buksevand hver dag?
Og det kan da godt være, at Ivan fik buksevand hver dag i skolen af de store bøller og at Ivan ikke vidste, hvad han var rigtig god til og han bare var en rigtig ”Gummi-Tarzan” – men så fik han en ven, som vidste, at ”alle er gode til noget – bare man finder ud af, hvad det er”.
Ivans ven fik pillet en masse dumme tanker ud af hovedet på Ivan, så han kunne begynde at finde ud af, hvad han var god til.
Ivan troede nemlig ikke, at han duede til noget. Men Ole, som Ivans ven hed, var rigtig god til at pille de dumme tanker ud af Ivan, så han kom til at tro på, at der faktisk var noget, som han var rigtig god til!
Sådan en som Ole er en rigtig god ven!
Han var god til at være tålmodig og overbærende og imødekommende:
Når der var noget, som Ivan ikke synes, at han kunne, så sagde Ole, at det kan man ikke vide, før man har prøvet – og så lærte Ole ham at føre en kran og flytte rundt på containere og han ville også gerne lære Ivan at cykle.
Og da Ivan havde fødselsdag og måtte invitere venner med hjem, så ville Ole gerne være med til hans fødselsdag, og han ville gerne have, at Ivan og hans forældre kom hen til kranen ved havnen, hvor Ivan og Ole plejede at mødes – så Ole kunne give Ivan – og hans far og mor – en helt fantastisk dag, hvor Ole sejlede dem alle sammen over på en øde ø, som de havde fået lov til at låne af en, som Ole kendte.
Det blev en rigtig dejlig dag, hvor Ivans far og mor blev husket på, at voksne også har brug for lidt eventyr engang imellem – og Ivan fik en drage af Ole og viste dem alle sammen, at han var rigtig god til at flyve med drager!
Så er det, jeg tænker:
Mon Gud kan være lige så tålmodig og overbærende og imødekommende som Ole?
En rigtig god ven, som tror på, at:
”Der er altid noget man kan – bare man finder ud af, hvad det er”!
Ole – han bor jo inde i historien om ”Gummi-Tarzan”.
Hvad skal vi gøre, hvis vi gerne vil møde en som Ole?
Det, vi hørte i dag, da jeg læste op fra historien om Jesus, som fortalte os om saltet i verden, det må vi vist hellere kikke lidt nærmere på!
Hvad i alverden er salt for noget?
Det er noget, som får tungen til at snurre sig sammen inde i munden, hvis man får for meget af det – og noget, som får tungen til at falde ud af munden, som en flad rullemåtte, når der er for lidt af det.
Så hvad er det for noget?
Det er noget, som man får, hvis man tager noget havvand og hælder det ind i en lukket beholder og så begynder at fyre op under det med en masse brænde.
Så ryger dampen ud af havvandet – og tilbage ligger de fineste krystaller, som er hvide og lige til at samle op og bruge på sin middagsmad.
Det er godt til at få maden til at holde – så derfor salter man fisk og lammekøller, der først skal bruges til påske.
Så salt kan også noget ud over at give ondt i maven, hvis man får for meget af det.
Salt er det, som giver smag og får mad til at holde længe uden at blive for gammelt.
Hvad mener historien fra biblen så med, at vi er verdens salt?
Det er jo ikke meningen, at vi skal koges eller fortyndes til at blive krystaller, eller bruges som krydderi på middagsmaden!
Næ nej!
Men hvad er det så?
Vi skal være med til at give verden en god smag!
Og det gør vi, når vi fortæller hinanden, at:
”Der er altid noget, man er god til – bare man finder ud af, hvad det er”!
Det kan være, at man møder en, som ikke kan cykle eller ikke kan svømme – men så kan man jo bare spørge dem, om der er noget andet, de kan.
Hvis de så siger, at det er der ikke – så må man insistere på, at det er der – for så har man chancen for at få en ny ven eller blive en ven, og så kan man jo opdage verden sammen, mens man finder ud af, hvad man kan.
Man kan vise den anden, hvad man selv kan – og måske kan man lære den anden noget – og med tiden kan man selv lære noget, når den anden opdager det, den er god til!
Så er vi salt for hinanden!
Og en garant for den gode smag!
Så vi er det tryllekrydderi der gør, at vi får en god smag i munden alle sammen, når vi hjælper hinanden.
Så har vi faktisk hjulpet Gud og ikke haft så travlt med at få vores vilje – for når man hjælper hinanden – så er det meget sjovere, end når man bare må bestemme hele tiden!
Vi har ikke altid tålmodighed og overbærenhed og imødekommenhed – det ved vi godt.
Det er noget, vi skal øve os på!
Nogen er rigtig gode til det – de andre de må øve sig på det.
Nu kan vi prøve at øve os på at finde ud af, hvad hinanden kan – og øve os på at være tålmodige og overbærende og imødekommende, mens vi hjælper hinanden med at blæse sæbebobler op i luften:
Måske er der nogen, som er gode til at blæse sæbebobler og nogen, som er gode til at fange dem. Måske er nogen gode til at vente, til det er deres tur til at blæse sæbebobler – og måske er nogen gode til at lade de andre få lov til at blæse sæbebobler før det bliver deres egen tur?
Kirkebøn:
Kære Gud.
Tak for is, for bamser og ristede skumfiduser og lejrbål.
Tak for gode samtaler og dem, der lyttede og dem, der fortalte.
Tak for vores sommerlejr
hvor vi har fået nye venner og været en del af fællesskabet.
Tak fordi du passede godt på dem, som var derhjemme
så vi var frie til at lege og lære nye ting,
som vi ikke vidste vi kunne.
Tak for Gummi-Tarzan
som fik mod til at være den, han er
med alle de talenter, som du har givet ham
og tak for alle de talenter, du har givet os,
så vi kan være gode ved hinanden og hjælpe hinanden
når vi har brug for det.
Vi beder dig om fred for de lande, som hærges af krig eller plages af indre konflikter.
Vi beder om visdom for dem som regerer folk og lande, for politikere, for dem som forsker og underviser og leder vore børn og unge.
Vi beder om kærlighed for dem som arbejder blandt børn og gamle, blandt syge og handikappede, blandt fanger og flygtninge.
Vi beder om tålmodighed for os, som så ofte bliver trætte af at bede og arbejde for vor næste. Giv os tålmodighed og tid,
så vi altid når det, som du har skabt os til at være og gøre.
Vær med vor dronning Margrethe d. 2. og hele hendes hus
og os med dem.
Tak fordi vi må komme til dig
med alle vore ønsker og behov
og bede om din hjælp.
I Jesu navn.
Amen!
Life Story ved Marlene Maria Marcussen 
Skriv et svar