Verden er fyldt af flydende sætninger
et suppedas af overfladebehandlede meninger.
Øjeblikkets lyde fra lunger
som fyldes og slippes
mens kroppe strækkes og glider ud af.
Den behårede del af mit legeme fryser i mødet
med kulden fra kolde lyde
som glider henover min indre øresnegl
som har gemt sig for hårde ord bag håret
som hænder forsøger at holde på plads.
Hænder rækker ud i lydsumpen
og får pløre på overfladen og trækker sig tilbage.
Alt bevæger sig i jag i takt til kolde ord
som pumpes ud fra overfyldte kloakker.
Intet ønske om at ramme bunden i kummen.
Solen rammer de snavsede ruder i det lille vindue.
Øjets briller har hinkeruder i rummet
og en stille summen af stemmer flyder videre
i den vilde verden med flydende lyde.
Det er bedst at holde stemmerne ude.
Life Story ved Marlene Maria Marcussen 
Skriv et svar